Mekanisk ventilation

Hej
Vi bor i et klassik 70'er hus, hvor der ikke er mekanisk ventilation, med det resultat at vi døjer med fugt på ruderne i vinter halvåret. Ventilation sker gennem 150x150 kanaler.

For at reducere fugten, så har vi besluttet at vi skal have mekanisk ventilation, men kan se at der er mange muligheder.

Den simple løsning vil være at sætte, eksempelvis duka one, op i de eksisterende kanaler.
Vi kan se dette er en billig løsning, som vi selv kan installere og montere. Dog er vi i tvivl om hvor effektive de er.

Alternativt, så kigger vi på de større centrale varmegenvindingsanlæg. Det er en dyre løsning, men det som tiltaler os, er at man kan få kombi anlæg, hvor vi kan tilslutte fjernvarme og derved opvarme igennem luften. Men hvordan er det, fungere opvarmningen? Et centralt anlæg kræver vel også at friskluftskanaler mures til?

Er det andet man skal være opmærksom på med valg af ventilation?
 
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan ikke anbefale at bruge luft til opvarmning. Det kan bruge til at kompensere for temperaturfaldet i varmeveksleren. Men hvis det er eneste varmekilde, skal der ret store lufthastigheder til. Måske kender du en luft til luft varmepumpe.

Jeg har selv haft et Genvex anlæg på loftet i mange år. Det er med ekstra fjernvarme varmefade. Det er blot for at undgå at indblæsningsluften bliver kold om vinteren. Genvex ville hellere sælge mig en elektrisk varmeflade, for at undgå risikoen for sprængte rør på loftet. Da el-varme var tre gange dyrere end den tilsvarende fjernvarme, ønskede jeg det ikke. Jeg fik lavet en bakke under med afløb, men det er noget jeg er meget opmærksom på om vinteren.

Mit anlæg er fra før det blev almindeligt. Desværre er rørene ikke lagt i isoleringen, som man gør i nye huse. De ligger frit på loftet, og er blot isoleret med 50 mm. Det er alt for lidt. Så min varmeflade bliver brugt. I nye huse, hvor rørene er i isoleringen, er virkningsgraden så god at det ikke er nødvendigt med varmeflade. Hvis det er til montering i gammelt hus, skal man være opmærksom på hvorledes rørene bliver isoleret, hvis de løber i uopvarmede rum. Det kan have stor betydning for hvor godt varmen bliver genbrugt. I mit hus er der varmetab, både hen til veksleren og tilbage igen. Virkningsgraden er nærmere 50% end de lovede 80-90%.

Jeg har ikke erfaring med Duka-typen. Det har aldrig lykkes mig at finde nogle uafhængige test af virkningsgrad. Men de er sikker ikke meget ringere end et dårligt isoleret Genvex anlæg. Man skal lige være opmærksom på, at de ikke bør bruges i et badeværelse, da under indblæsningsfasen presser fugtig luft ud i bygningsdelene.

GodeVen skrev den 19-11-2024 15:18:32

Mange tak for dine input. Hvor meget effekt giver fjernvarme varmefladen? ​Vil der være stor forskel på om man får et anlæg med den ​varmeflade eller ej?
En fjernvarme varmeflade vil være meget effektiv, hvis den er stor nok. Ikke helt billig, hvilket bl.a. skyldes udgifter til  frostsikringsudstyr.

Søren O
Mit anlæg vil have problemer når det er meget koldt ude, hvis der ikke var varmeflade. Så ville man føle koldt træk. Jeg har set installationer i nye huse hvor isoleringen af rørene var så god, at indblæsningstemperaturen var næsten som indetemperaturen. Der er en varmeflade ikke nødvendig.

Varmeflader kan give meget varme, da luften bliver blæst forbi. Men er ventilationen på loftet det er dyrere varme end den du for fra dine radiatorer. Det er fordi noget af varmen forsvinder ud på loftet. Tidligere var det almindeligt at bruge varm luft til opvarmning af kontorbygninger. Så vidt jeg ved, er det ikke mere lovligt i nye kontorbygninger.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis