Dørlås kan ikke låses op

Nogen forslag til, hvordan jeg låser denne lås op? Nøglen kan drejes 1/4 omgang, så vil den ikke længere. Jeg kan ikke skrue låsen/håndtagene ud, da håndtaget dækker for den nederste skrue.
WD 40 / låseolie i låsen løser ikke problemet.
Låsen har 3-punkts lukke.
Jeg kan formentlig komme til at bore den nederste skrue ud udefra, men jeg vil om muligt undgå at ødelægge noget (de 2 øverste kan skrues ud).
Jeg har ikke haft huset så længe - den har aldrig kunnet åbnes i min ejertid.

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Måske er noget faldet fra hinanden inde i trepunktslåsen. Så det er ikke sikkert at du kan åbne selvom du kommer ind bag cylindrene. Jeg ved ikke hvad den rigtige løsning er, men er bange for at den er destruktiv. Jeg går ud fra at du har prøvet at ruske og banke på døren, mens du drejer nøglen.

Låsekassen ser lidt speciel ud. Ved du hvilket fabrikat døren er?
Det kan være at riglen binder lidt, har du prøvet at løfte i håndtaget mens du drejer nøglen (der skal måske tages godt ved)?

Med venlig hilsen

Anders

Hvordan vil du løfte håndtaget?
Låsen er sandsynligvis svensk. Huset er fra Sverige. Selve låsen er en ASSA. Jeg har forsøgt alt med at løfte/presse/skubbe. Det føles som om fejlen er inde i låsen, ikke nogle af palerne. Det bliver først påvirket, når man drejer håndtaget. Det b liver nok den voldelige metode - og et forsøg på at være så lidt voldelig som mulig. Hvilket nok er udboring af den nederste skrue, så låsen kan tages ud.
Jeg ville undersøge først om det er muligt at få nyt, der passer, inden jeg gik i gang.

Jeg har ikke lige kunne finde noget der ligner. Det ligner en almindelig smalprofil låsekasse med traditionel låsecylinder øverst. Men da det er med paskvilgreb må den nødvendigvis åbne den modsatte vej, og det er næppe med fjeder som et almindeligt håndtag.
Annonce
Når du nu aldrig har kunnet låse døren op med nøglen, hvordan ved du så med sikkerhed, at det er den korrekte nøgle?
Du kunne jo prøve, om en låsesmed kan åbne låsen uden at være voldelig.
Hvis nøglen er forkert, kan man ikke dreje en kvart omgang.

Se her hvordan der låses op med en bankenøgle. En kvart omgang og der er låst op.
https://www.youtube.com/watch?v=0wVg_soT6Cw

Man bør ikke bruge låse, hvor nøglerne har rundt hoved eller kantede som i videoen. De kan åbnes med bankenøgle.

Som min gode ven skriver, så ville det ikke være muligt at dreje nøglen, hvis den ikke passer. Jeg har fået en idé til den mindst destruktive fremgangsmåde. De 2 ydre låsehalvdele holdes sammen med 3 gennemgående skruer med blindnittemøtrik yderst. 2 af dem kan jeg skrue ud, men som tidligere nævnt kan jeg ikke skrue den tredje ud, da håndtaget blokerer skruehovedet. Jeg vil forsøge at skære en kærv i den tilsvarende (nederste) blindnitte yderst og derefter skrue den ud med en flad skruetrækker.
Jeg skal lade jer vide, hvordan det går.
Tak for hjælpen og forslag.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis