Efterisolering af indervægge god/dårlig ide?

Hej

Jeg er i gang med en renovering og skal have efterisoleret indervæggen hele vejen rundt. Huset er fra 74 og ydervæggen er pt opbygget af mursten, 75-ish mm glasuld og 100mm gasbeton. Den umiddelbare tanke har været at opbygge den nye indervæg af træskillet af 75mm reglar, dampspærre og så 45mm reglar udenpå som jeg kan montere fermacell på. 

Jeg har snakket med flere bekendte langt klogere end mig der mener at denne løsning er 100% ensbetydende med store mængder fugt og skimmelsvamp i boligen, men jeg har bare svært ved at forestille mig hvordan det skulle blive så stort et problem hvis jeg har en tæt dampspærre og ventilationsanlæg i boligen. Er der nogen her der har erfaringer med en lignende opbygning, de kunne være interesseret i at dele?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds. 
Det er ikke fugt i boligen der bliver problemet.
Man anbefaler ikke tykkere indvendig isolering end 50 mm Ellers risikerer man skimmelvækst i væg opbygningen. Desuden skal der ikke være organisk materiale i sådan en opbygning. Det vil sige eventuel tapet, cellulose ( tapet klister ) skal tages af, og der bruges stållægter.  


Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Trådstarter beskriver netop hulmur isolering

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hej.
Problemet er ikke fugten i boligen. 
Problemet med opbygningen er at der skabes kondens mellem eksist. konstruktion og isolering/træskellet som herved vil skabe grobund for skimmelvækst inde i konstruktionen. 

Det kan godt lade sig gøre at opbygge med en skeletkonstruktion med uorganiske materialer, dog er det meget risikobetonet for at der skabes de overstående forhold. Jeg kan herfor ikke anbefale opbygningen.

Du bør hellere anvende kalciumsilikatplader som fuldlimes til eksist. konstruktion. det kan være produkter som SkamoWall eller Multipor. 

Hvis du alligevel tænker " ej jeg vælger sku skeletkonstruktionen" så skal den opbygges iht. BYG-EFA "Indvendig efterisolering af murværk" 
160 kr. er godt givet ud  

Her skal der som min. fuldlimes 40 mm EPS eller XPS isolering med tætte samlinger på eksist. vægge.
efterfølgende opsættes et stålskelet direkte op af EPS isolering og udfyldes med mineraluld tæt til EPS isoleringen.
Herefter udføres PE-folien 0,2 som damspærre som samles og tapes over fast underlag. der anvendes klæber mod eksist. konstruktioner. Dampspærren i loft og væg skal samles, ellers får den ingen funktion.
Herefter kan der monteres forskalling og Fermacell.
Forudsætningerne i BYG-ERFA bladet skal dog lige overholdes først. 

Så hvis du skal gøre det rigtigt så skal du vælge kalciumsilikatplader  


Med venlig hilsen
HjordrupHansen

Byggerådgiver/byggesagkyndig
Projekterings-, IKT og procesleder.
Man kunne selvfølgelig også bruge varmvægsplader.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Hvis vi kigger lidt udenfor landets grænser, er der god erfaring med indvendig isolering, med en diffusionsåben løsning.
Ta' evt. et kig her, hvordan Gutex anviser ​en løsning.
https://shop.gutex.de/Intevio/5000
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også