Jeg har pillet taget af mit gamle udhus, da det var hullet som en si og træværket derfor var i en noget bøvlet tilstand. Et klassisk saddeltag med bjælke spær på ca 17x17.
Jeg har fjernet tagsten, lægter og spær, men har - indtil videre - ladet bjælker/spærfødder sidde i hele deres længde fra rem til rem.
Mit spørgsmål er, om disse, udover at være forankring for og bærere af spær også tjener som en afstivende funktion for murværk ifm fx vindtryk?
Der er i øvrigt også disse "søjler" med to lag sten forskellige steder i murværket som forstærkning.
For jeg vil helst have dem ned, da de også har set bedre dage, og jeg desuden skal have en anden type tag på bygningen.
Tak!