Hej,
Jeg har en Renault Megane 1, som har fået det problem at forlys, baglys og instrumentbrætlyset slukker når motoren tænder.
I lang tid har de nævnte lys været et stykke tid (10-60sekunder) om at tænde efter motoren er startet, men de har altid tændt. Jeg har også observeret noget flimren, inden de stod helt af. Så jeg tror det er en løsforbindelse et sted.
Alt lyser dog når tændingsnøglen står på "ON" og jeg kan også tænde forlygterne på ratstammekontaken (det tænder dog ikke instrumentbrættet og baglysene), så relæerne til disse lys lader til at være ok.
Jeg tænker at der er en "omfordelerkomponent" af en art der tager signalet fra ECU'en "Motoren er tændt" og sender videre til de relæer der styrer de nævnte lys og som nu ikke får signalet fra ECU'en.
Er der nogen der ved hvad sådan en komponent hedder og hvor den sidder?
Eller har nogen et andet bud på hvad der kunne være galt?