Hej.
Vi havde en vandskade i vores hus for lidt over et år siden.
I den forbindelse fik vi blandt andet lavet nyt gulv på badeværelset og toilettet var derfor fjernet. Vi var genhuset i 3 måneder, og flyttede hjem igen i starten af august 2023.
I går, da jeg sad på toilettet strakte jeg mig for at nå noget og toilettet vippede. Jeg rejste mig og kunne vippe det sidelæns ret voldsomt. Jeg stoppede da der var et par cm. luft under det.
Jeg kan se at det ikke er skruet fast, så det er vel sat fast med montagelim eller lign. Så vidt jeg kan læse mig frem til frarådes da at man ikke skruer det fast hvis man har gulvvarme, men det har vi ikke så jeg er lidt på bar mark om hvad der er sket. Om det er en forglemmelse fra VVS’erens side, eller hvad.
Det burde vel ikke være et problem at kontakte forsikringsselskabet og få dem til at lave det, selv om der er gået over et år? Før vandskaden havde toilettet stået der i over 15 år uden problemer.