Hej,
Jeg skal have trukket to pex rør til koldt / varmt vand til køkkenet fra fordelerrør. Der er en vask og en opvaskmaskine i køkkenet.
Afstanden fra fordelerrør til håndvask/opvaskmaskine bliver ca. 20m. Pex rørene bliver trukket ude i et forholdsvist varmt skunk rum, da jeg ikke har nogen anden praktisk mulighed. Rørene bliver selvfølgelig isoleret.
Afstanden fra fordelerrør til fødeledning er ca. 2.5m. Det er på 4.etage lejlighed og jeg går udfra disponibelt tryk er dimensioneret korrekt.
Det som bekymrer mig er trykstød, idet jeg kan se i uponors håndbog for brugsvand, at det er ikke ligegyldigt hvad rørdiameteren er.
Havde tænkt at bruge 15mm wavin pex one R.I.R., men er i tvivl om 18mm er at foretrække.
Jeg har snakket med VVS og søgt vejledning, men der er vist forskellige meninger om 15mm er ok eller ej.
Nogen der ved noget om dette? :)