Jeg købte i august 2023 en vaskemaskine hos Ikea i forbindelse med min køkkenrenovering. Jeg oplevede samtlige problemer med maskinen, herunder en kemisk/brændt lugt, og da den for tredje gang havde problemer med at centrifugere, modtog jeg denne sommer en ny.
Nu, efter nogle måneders brug af den nye vaskemaskine, oplever jeg desværre igen problemer. Når jeg bruger den udsender den en brændt/kemisk lugt i mit køkken som breder sig til resten af min lejlighed, og man er nødsaget til at lufte ud. Desuden lugter mit tøj også en smule når det er færdigt, maskinen lugter indvendigt.
Jeg vil bestille en tekniker, da maskinen er helt ny, men jeg er også en smule modløs, da jeg havde nøjagtigt samme problem med den sidste maskine. Er der nogen der har en idé om, hvorfor maskinen udsender denne lugt, når jeg bruger den?