Vi har overtaget et hus, hvor vi har en gemina termix, præcist hvilken version er mig ukendt.
Controlleren er en C110, men beholderen ved jeg desværre ikke så meget om.
Vi har lidt problemer med at få varme i radiatorene, og jeg tror jeg har snurret mig ind på, at det er selve fremløbstemperaturen fra beholderen, som den er gal med.
s1 aktuel: 14
s1 ønsket: 14
s2 aktuel: -- (Ikke tilsluttet sensor)
s2 ønsket: 25
s3 aktuel: 22
s3 ønsket: 51
s4 aktuel: 26
s4 ønsket: 43
Hældningen er sat til 1.4.
Men som jeg læser det i vejledningen, så er s3 fremløbstemperaturen ud i radiatorene, og de 22 grader er jo langt fra det ønsket.
Så hvorfor sker det?
Jeg har selvfølgelig tjekket at pumpen er kørende, men det har jo ikke meget med fremløbstemperaturen at gøre - tænker jeg.
Ydermere har jeg også tjekket at der er vand på systemet, som aflæses med 2 bar pt, og systemet melder ikke om nogle blokeringer, tværtimod siger den at ventilen er åben og ikke blokeret.