Halløjsa.
Jeg har en feriebolig et sted hvor der er meget varmt. Over 40 grader om sommeren. I lejligheden er der 2 separate a/c; en til stue/køkken og en til soveværelserne. Der sidder 2 seperate kompressorer/blæsere til hver lejlighed oppe på taget. Lejlighedskomplekset er 3 år gammelt.
Problemet er, at a/c til soveværelserne hele tiden går i stykker. Dvs det køler ikke og blæseren virker heller ikke. Der er blevet efterfyldt kølemiddel og så virkede det i en måned.
Nu er der kommet en forklaring på problemet, men jeg ved ikke helt om jeg kan stole på det. Derfor vil jeg gerne høre jeres mening.
Soveværelserne vender ud mod gavlen og direkte i solsiden. Vinduerne er så varme at man næsten ikke kan røre ved dem. Gardinerne er trukket for, så sollyset ikke varmer rummet ekstra.
Forklaringen er, at a/c systemet til soveværelserne ikke er dimentioneret kraftigt nok til varmen. Flere andre lejligheder har åbenbart samme problem. Forslaget er, at der sættes en kraftigere kompressor op. For mig lyder det lidt mærkeligt. Hverken køling eller blæser virker. Burde blæseren ikke virke hele tiden, i det mindste? Og hvorfor hjælper det en måned at fylde ekstra kølemiddel på?
Jeg ved ikke hvordan et a/c system virker, men jeg synes der er noget mysisk omkring forklaringerne.
A/c i stue/køkken kører helt fint.
Håber på jeres input.