Vølund vs Tasso

Jeg har en ældre erhvervsejendom, som periodisk opvarmes med et ældre oliefyr. Varmesystemet består af nogle radiatorer, der opvarmer nogle rum, og nogle kaloriferer der opvarmer en hal. Varmt vand kører på en elpatron. Der står et Vølund oliefyr fra 1995 (har desværre ikke kunnet finde en etiket med model/ydelse), som nogenlunde kan varme ejendommen op. Da ejendommen er dårligt isoleret, og kun varmes op i kortere perioder, giver varmepumpe eller fjernvarme ikke rigtigt mening. Det vil være for store investeringer eller løbende omkostninger, til for lille behov. Der kan heller ikke sættes et kondenserende fyr op, da skorstenen ikke er beregnet til det.
Fyret er serviceret og kører udemærket, men er formentlig ikke det mest effektive. Jeg har ladet mig fortælle, at fx Tasso MS 20 udnytter brændslet bedre grundet kedlens konstruktion, og har derfor overvejet at få skiftet nuværende fyr til et brugt MS 20. Er der nogen, der har erfaringer eller viden, om det vil give nogen mening (brændstoføkonomisk)? Der må gerne genopsættes fyr, da det er erhverv.

Billede indsat af eksisterende fyr. Har taget forpladen af på billedet. 


2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender ikke de to kedler, men tænker ikke det vil gøre nogen særlig forskel at skifte, det er vigtigere kedlen er renset, og oliefyret er justeret korrekt.
Det er ret enkelt at sætte en stålkerne i skorstenen, det satte jeg i da jeg kom til at døje med løbesod tros der var isokern i skorstenen.
Det var da jeg skiftede fra en gammel kedel, dog ikke en kondenserende men modellen lige før. (Baxi)
Den var utrolig nem at montere, rørene er samlet med bajonetfatninger, ​monterede den i 2012 og har fungeret perfekt.



Vi prøver igen, i morgen --
Hvis det er et Vølund 610 er det lille bitte, bitte smule bedre end Tasso 20 MS.

Hvis du ser på side 5 her, kan du se at virkningsgraden er 91,0 for Vølund 610
og 0,1-0,3 % ringere for Tasso:
https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/2921478/byg-r072.pdf

Så længe, der ikke er mindst 10% i forskel, skal du ikke bekymre dig. Stand vil have større betydning end nogle få procent.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis