Spurgte for noget tid siden ind til et termisk kamera endte ud med et Flir C5.
Har nu leget lidt rundt med det.
Og dette er ikke et spørgsmål men mere en konstatering og evt råd til andre.
I huset har vi på nuværende tidspunkt et gasfyr, men tænker princippet er det samme uanset varmekilde. Vi har også en cirkulations pumpe til det varme brugsvand da vi har et relativt stort hus det skal rundt i. Men da vi købte huset synes jeg det virkede tåbeligt at vandet konstant skulle køres rundt i boligen, også når der ikke er forbrug, ligesom jeg heller ikke synes det gav mening at fyret skulle holde min varmtvandsbeholder varm når der ikke er noget forbrug. Så jeg har tidsinstillet fyret og har sat en wifi styret kontakt fra Eglo (samme system som vores lys så det hele kører på samme app til pumpen, denne er også tidsstyret. Vil vi bruge varmt vand udenfor disse tidsslot kan vi trykke på en knap på fyret hvorefter den producerer varmt vand 1 time og pumpen kan som sagt nemt tændes og slukkes.
Nu da jeg har fået termisk kamera kunne det jo være ret sjovt at se den egentlige effekt. Så jeg har taget et billede i går aftes hvor pumpen kører og der produceres varmt vand, bemærk dog håndvasken er ikke tændt og der er derfor intet forbrug på det varme vand og har ikke været det nogle timer forinden billedet blev taget. Det andet billede blev taget i morges hvor ingen af delene kører. Ret tydeligt at se forskellen. Og lige nu, med den varme vi har udenfor, virker det jo endnu mere tåbeligt at bruge en masse energi på at opvarme et rum, i dette tilfælde badeværelset. Måske en ide til andre.