Hej LDS'ere
Jeg har erhvervet mig et 180m2 gulstens typehus fra 1967 med en 20 m2 tilbygning fra 1977, og er så småt igang med at få et overblik over de renoveringsprojekter der skal søsættes over de næste 3-5 år, før vi har det hus vi gerne vil have.
Første punkt på dagsordenen er at få givet tilbygningen en mindre opfriskning så jeg kan anvende den som hjemmekontor de næste 3-4 år, inden vi får tid til at lave den helt store renoveringsmanøvre i den afdeling. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at høre jeres input til hvordan jeg bedst løser / forbedrer forholdene omkring den kuldebro der er opstået ved at man har bygget tilbygningen vinkelret på den gamle gavlmur, og facaden derfor på den ene side af døren er en ydermur og på den anden side en indemur. Umiddelbart over den lodrette linje hvor der er kuldebro, hviler remmen som bærer tilbygningens tag, hvilket gør at jeg ikke vil være så tryk ved blot at få rillet en 20mm bred fuge og fylde den med blød isolering, som kunne dækkes af rammen til den nye dør.
Jeg har vedhæftet nogle billeder som forhåbentligt kaster lidt lys over problematikken, som viser hhv.
a) Hvordan rem møder mur (billede fra yderside)
b) Hvordan nuværende dør møder gavlvæg
c) Den indvendige beklædning som pt. sidder foran den murede væg (ca. 4mm træbeklædning med 30mm luft til teglsten).
d) Udsnit af plan som viser hvilke vej kulde fiser ind gennem kuldebroen (blå pil)
Så mine spørsmål til jer:
1) Har i forslag til hvad jeg kan gøre for at forbedre forholdene / udbedre problemet?
2) Risikerer jeg problemer med fugt/svamp/råd eller andet, hvis jeg blot monterer min nye dør uden at gøre noget ved problemet? Her bør det måske bemærkes at samling mellem dør/mur er piv utæt pt., så fugtproblemer undgåes helt sikkert i øjeblikket ved ventilation gennem en 2m lang sprække fra døres bund til rem i top.
Alt input modtages med kyshånd, på forhånd tak :-)
Ingeniør født med ti tommelfingre