I min gang + køkken har jeg pt. et vinylgulv liggende - det er ikke pænt. Vinylen ligger løst (dvs. ikke limet fast) ovenpå et gammelt, klassisk fyrretræs-plankegulv, med gode mellemrum mellem brædderne. Man kan dog ikke se mellemrummene gennem vinylen.
Jeg har leget lidt med tanken om at lave et mosaik-gulv, dvs. mikrofliser der lægges i et mønster. Kan man være så fræk at lægge dem direkte ovenpå vinylen? Eller hvad ville arbejdsprocessen være? Det er begrænset hvor meget jeg kan øge gulvhøjden med (12-14 mm max), hvis jeg stadig gerne vil kunne åbne diverse døre - og jeg kan godt lide idéen om at det relativt nemt kan fjernes igen såfremt en evt. fremtidig ejer ikke er så vild med det.