Decra tag på gammelt tag - korrekt ventilation ved efterisolering?

Mit hus fra 1958 har et Decra-ståltag der er lagt oven på det gamle skifereternittag.

Jeg skal til at isolere en uudnyttet del af tagetagen. Resten af tagetagen er der blot presset isolering mellem de eksisterende ca. 145 mm spær, men i den nye del vil jeg have mindst 300 mm isolering, med påforing/nedstropning af spær, dampspærre, krydsforskalling, etc...

Mit spørgsmål er, hvordan jeg sikrer korrekt ventilation mellem isolering og lægter i denne lidt særlige situation:
  •  Der er ikke decideret undertag, men det gamle tag ligger jo en lægtes afstand under det egentlige tag
  •  Ved tagfoden er det gamle tag "fuget" tæt med mørtel, som måske ses på vedhæftede billede. Der er altså ikke nogen ventilationsspalte.
  • Der er med jævne mellemrum lavet huller i det gamle tag, måske for at sikre ventilation mellem det nye og det gamle tag.
Hvordan ville de kloge hoveder herinde bære sig ad med efterisoleringen?

Mine egne tanker er:
  • Jeg kan betragte det gamle tag som et diffusionstæt undertag, og så skal der være den typiske ventilationsspalte ved tagfoden. Ergo skal jeg ligge og hakke mørtel af de gamle asbestholdige tagplader. Kan det have andre utilsigtede konsekvenser?
  • Jeg kan betragte det gamle tag som diffusionsåbent, idet det er hullet, og regne med at fugt kan slippe ud og føres væk i mellemrummet mellem de to tag. Jeg ville aligevel lægge isoleringen 50mm fra lægterne, men ikke prøve at etablere ventilationsspalte ved tagfoden.
På forhånd tak, og også tak for de utallige gode råd jeg har læst herinde i årenes løb, selvom dette er mit første opslag.
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis