Små revner i sokler, afskallende maling og puds

Hej med jer, 

Vores hus fra 1969 er ved at trænge til en gang sokkelreparation - særligt omkring en udvendig kældertrappe / trappeskakt, som er etableret af tidligere ejer for 15-20 år siden. 
Huset er bygget i gasbeton (blokke) og kælderskakten er bygget op på samme måde, ser det ud til. 
Der er over tid kommet en del mindre revner, og det resulterer bl.a. i, at puds sidder løst i områder. I andre områder er det facademalingen, der skaller af (tror jeg - meget tyndt lag, som går af i flager). 
Jeg håber nu, at nogen herinde kan hjælpe mig med at finde frem til den rette måde at udbedre skaderne på.

Helt konkret;
1. Hvad gør jeg hvor malingen skaller af - er det nok at skrabe al løstsiddende maling af og så overmale med samme type facademaling (der ser ud til at være diffusionsåben - jeg har en rest stående fra tidl. ejer). 
2. Hvad gør jeg hvor der tilsyneladende er små revner bag den afskallende maling - skal jeg tage hårdere fat her og banke puds af også - for så at efterpudse og male efter hærdning? 
3. De steder hvor pudset falder af i tykke flager går jeg ud fra, at jeg "bare" skal have alt løst banket af, for så at udbedre med sokkelpuds. Udfordringen her er dog bl.a., at jeg ikke ved hvilken type puds / mørtel, der tidligere er brugt?
4. Hvor der "bare" er tale om relativt tynde revner i facademalingen, men hvor der også er tynde revner i pudset nedenunder, kan jeg nøjes med at fjerne løs maling og male over eller skal jeg gå mere grundigt til værks? 

Vi har lidt udfordringer med opfugtede kældervægge indenfor enkelte steder når det er meget vådt - kan det have noget med revner i sokkel eller fundament at gøre?

Alle billeder er i sokkelniveau - men vi har også små revner i facaden længere oppe på huset. 

Jeg vedhæfter nogle billeder, som måske kan fortælle bedre, hvad det er for skader jeg skal have udbedret. 

mvh og på forhånd mange tak,
/Bo
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også