Hej Lav-det-selv folk
Jeg er ved at installere en ventilator i min kælder, og har i den forbindelse "boret" et hul der skulle have været ca 160mm i diameter igennem soklen.
Problemet er, at huset er gammelt og soklen er halvt lavet af beton og halvt af rigtigt store sten, som jeg ikke kunne gøre andet ved end at pille ud hele (med en mejsel og en masse bandeord)
Derfor har jeg nu et hul, som er ganske meget for stort - 5-10 cm hele vejen rundt og temmelig ujævnt.
Mit spørgsmål er så: Kan jeg bare proppe røret fra ventilatoren ind i hullet, fastgøre det i den rigtige vinkel og så ellers bare fylde op med noget cement-mørtel, eller vil det ikke kunne hærde/størkne på den rigtige måde når det er så stort et hul?
Hilsen Christian