Træbehandling: Hvordan beskytter jeg bedst en udendørs-sauna?

Jeg har en udendørs-sauna, som jeg er rigtig glad for, og som jeg gerne vil passe godt på.
For et par siden gav jeg saunaen træbeskyttelse udendørs, men som I kan se på billedet, så er det som om, at træbeskyttelsen ikke hæfter ordentligt/skaller af.

Min plan er, at saunaen i september skal have udendørs-behandling på ny, når der forhåbentligt kommer nogle dage med tørvejr.

Men jeg er i tvivl om, hvad der vil være bedst at behandle saunaen med udendørs.

Jeg ser umiddelbart tre muligheder:

1) Give sauanaen et nyt lag transparent træbeskyttelse ligesom den nuværende beskyttelse

2) Male saunaen i samme grønne farve som skuret ved siden af (se billedet)

3) Kan man eventuelt slibe den nuværende træbeskyttelse af og give sauaen en beskyttende olie i stedet? Jeg er tvivl, om olie beskytter nok udendørs.

Ser I andre muligheder - og hvilken vil I anbefale? 

På forhånd mange tak for jeres hjælp :-)
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hejsa

ved du hvilken træbeskyttelse du brugte oprindeligt? Det er vigtigt ifht. at vælge dit næste produkt.

Hvis det var mig ville jeg gå med en dækkende træbeskyttelse fordi de farveforskelle du ser nu vil slå igennem uanset om du bruger olie eller en ny omgang transparent. Medmindre du selvfølgelig er frisk på at slibe alt ned til friskt træ = stort arbejde. Inden du maler, skal du rense godt ned så al løs træbeskyttelse er væk og sikre at det produkt du vælger kan påføres ovenpå det du oprindeligt brugte.

Olie holder ikke længe udenfor, så der skal du være klar på at oliere indtil flere gange årligt...

Mads
Hej Mads
Mange tak for hjælpen. Jeg kan desværre ikke huske, hvilken træbeskyttelse jeg brugte oprindeligt. Men jeg vil slibe den grundigt ned og så give saunaen en dækkende træbeskyttelse, så den bliver grøn lige som skuret ved siden af.
MH
Jakob
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på træbeskyttelse med dækkeevne-garanti med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også