I forbindelse med elsyn havde vi en elektriker ude og gennemgå elektriciteten.
Jeg antog at der måske kunne være småproblemer med at nogle af kontakterne til stikontakterne sad løst, det ville være forventet.
Men elektrikeren fandt nogle problemer i tavlen, hvilket kommer lidt som en overraskelse da det altid er noget som vi har haft fagfolk til at lave.
Det drejer sig om at vi fik lavet en ny undertavle/bitavle til vores hovedtavle og han har noteret følgende.
- Pasringe mangler
- Der er ikke lavet korrekt nulling og jord
- Der skulle mindst være 6mm2 sløjfeledninger/90grader.
Manden som lavede syn var sympatisk og venlig, men jeg er forundret over at de elektrikere vi havde brugt ikke har lavet det ordentligt, da man som lægmand ikke ved om det som er lavet er godt nok. Jeg kunne forstå på synsmanden at vi aldrig har haft ordentlig jord i vores nyinstallation, hvilket er specielt ærgeligt da det var en af grundene til at vi fik lavet installationen.
Jeg har vedhæftet billede af tavlen. Kan det passe at man selv kan købe pasringe og sætte dem i?
https://www.elvvs.dk/p/pasring-d01-10-13a-roed-139540/Iforhold til nulling, jord or nye sløjfeledninger. Er det korrekt at opgaven for elektrikeren, blot vil være at skifte 4 ledninger? Jeg bor i etageejendom.
Udfra tavlen kan jeg ikke gennemskue hvad der skulle være jord. På de gamle grupper gætter jeg på at det er de 2gule og den grå, de ledninger som på en eller anden måde smutter bagerst i tavlen. Jeg antager at den ene blå ledning som går ud af hfi relæet er nul.
Hvor skulle jord fra den nye gruppe (den med automatsikringerne) komme ud af gruppen? Jeg er ikke ekspert men jeg gætter på at problemet ligger i at jord fra vores nye installationer i automatsikringsgruppen ender samme sted i automatsikringsgruppen som er nul?
Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at rode med det selv, men vil gerne vide hvordan det fungerer. Også så man har mulighed for at kunne vurderer om det som bliver lavet er korrekt.
Derudover ved i så hvor man kan se hvad kravet er til ledningstykkelsen i sløjfeledninger? Jeg kan ikke umiddelbart finde nogen steder hvor man siger det skal være 6mm2.
På forhånd tak.