Hej LDS'ere,
Jeg har måske kastet mig ud i et større projekt end jeg lige troede. Vi har en terasse med runding og laver derfor en terasse der følger hældningen, hvilket så betyder at ingen vinkler er 90 overhovedet.
Derfor har jeg sat stolper og lavet en ramme som start. Normalt ville man måske lave den ene side lavere end den anden for at få hældning på taget, men det har jeg ikke kunne. Så rammen er helt i vater.
Jeg har købt nogle spær som måler 47x200 mm i varierende længder. Selve længderne på rammen er vedhæftet. Billeder af rammen er også vedhæftet.
Jeg har lavet en kort udregning (retvinklet trekant), som viste at højde forskellen på spærrene skal være 79 cm, for at få en hældning på 10 grader, hvilket jeg synes lyder helt forkert.
Min tanke var umiddelbart at lave hak i begge ender at spærret, som ville give den rette vinkel, men jeg er meget i tvivl om det er den bedste løsning og i givet fald hvad hældningen er.
Hvad tænker I?