Jeg har en parasolfod som egentlig fungerer fint bortset fra det, at selve cylinderen som parasollen står i, den vipper fra side til side. Det virker som om at den ikke er skruet godt fast i stenen. Der er måske 4-5mm frigang mellem stenen og kraven som ses på billederne.
Som det også ses på billederne, så vipper parasollen måske 5 grader fra side til side.
Hvis jeg lyser ned i cylinderen kan jeg se, at der sidder en møtrik dernede. Så det burde kunne lade sig gøre at spænde den ind. Jeg har imidlertid ikke lige en topnøgle som kan dykke de 30-35cm ned i røret for at holde møtrikken.
Hvad gør man så?
Jeg har tænkt over at skære et stykke krydsfiner ud med to hulsave. En med stor diameter først til at lave en stor rund skive. Og dernest en hulsav med mindre diameter til at fjerne det indvendige. Så til sidst dele denne skive i to og sætter den ind i revnen mellem sten og rørets krave. Men så skal jeg på en måde holde den fast, så den ikke ryger ud.... Det kunne man måske klare med et spændebånd, men det er jo noget klodset....
Ideer modtages gerne