Lange hovedstrenge i stedet for manifold / renovering af varmesystem

Hej alle, spørgsmål til renovering af varmesystem - undskyld den lange tekst:
Jeg har et gammelt hus med olifyr og et-strenget radiatoranlæg. Det er dyrt i drift. Jeg vil omlægge til jordvarme og på sigt renovere det hele til moderne terrændæk med gulvvarme og efterisolere osv.
Jeg har besluttet at starte med varmekilden. Oliefyret synger på sidste vers og er olien er blevet dyr.
Det er ikke optimalt med det et-strengede radiatoranlæg, men jeg kan ikke gøre det hele på een gang.

Mulighed 1: koble en jordvarmepumpe ind på det eksisterende anlæg og så leve med dårlig effekt et par år, indtil jeg har tid til at rykke alle gulvene op og lave det ordentligt på een gang.

Jeg er dog blevet ret optaget af en ide om en mulighed 2: At jeg trækker to tykke strenge - eks. 35mm frem og retur rundt oppe på loftet og så konverterer radiatorsystemet til 2-strenget. Enkelte radiatorer skal skiftes ud, men de fleste egner sig til konverteringen. Jeg ville simpelthen lave to strenge rundt langs muren/tagfoden oppe på loftet med t-stykker og kuglehaner til hver enkelt radiator og måske et par ekstra haner så trække noget alupex eller fast rør ned fra loftet på væggen til hver radiator. Strengene isoleres på loftet med tyk rørisolering mm, der er masser af plads på loftet.
Jeg har flere grunde til at ønske dette setup: 1) jeg vil få et bedre system nu og her, 2) jeg vil kunne renovere huset eet rum af gangen, eftersom jeg ville kunne eks. lave stuegulvet, lukke for kuglehanerne og pille radiatorerne i stuen ned, sætte en minishunt på og køre gulvvarmekredsen op langs væggen samme sted og koble til. Og så tage næste rum ved lejlighed. 3) jeg vil i fremtiden også udnytte tagetagen, og her ville jeg så allerede have centralvarmen tilgængelig lige der i den kommende skunk. 
spørgsmålene er dog:
- Kan man det? Normalt ser jeg gulvvarme i et hus bygget op sådan, at fremløbet går direkte ind i en kort manifold med alle kredsene lige ved siden af hinanden, og returløbet lige under eller over på samme måde. I mit foreslåede system er det i stedet en lang, isoleret streng, med shunterne siddende sådan hen ad vejen, når det engang er helt konverteret til gulvvarme. Jeg tænker, at i det klassiske setup har man også nogle meget lange strækninger til gulvvarmekredsen i den modsatte ende af huset i forhold til manifolden, som dog typisk løber nede i polystyrenlaget. Det elimineres her, til gengæld har jeg lidt varmetab fra den der "hovedstreng".

Er min ide idiotisk?

På forhånd tak til dem, der gad læse det her :)

MVh
Niels
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan lade sig gøre med rør på loftet når du har radiator anlæg.
Det er set før ved meget gamle installationer som kørte uden cirkulationspumpe. Her placerede man fyret i kælder og med meget tykke hovedrør så opnår man cirkulation alene ved den effekt at varmt vand stiger op. 
Men når det kommer til gulvvarme systemet så bliver du meget træt af sådan en minishunt i hjørnet på hvert rum. Det kræver også en pumpe hvert sted, så det er en dårlig løsning. 
Du er noget optimistisk i dit ordvalg ved varmetab. Det varmetab du har på din hovedstreng får du ingen glæde af selv, hvorimod eventuel varmetab ved den traditionelle gulvvarme giver en smule varmetilskud i de rum som slangerne passerer.
Man kan købe manifold med haner på, eller blindprop. Så kan man tilslutte det rum for rum. Problemet er naturligvis planlægning, men det er nu altid et problem hvis man skal renovere rum for rum, og samtidig bo i huset.  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis