Ozonmaskine

Hej,

Jeg har købt en andel på 40m2, hvor der tidligere har boet en storryger. Jeg har fjernet al tapet og meget af loftsmalingen. Jeg overvejer nu at bruge en ozonmaskine. Deraf to spørgsmål:

  1. Skal jeg købe en 10.000 mg / time maskine? Overvejer at købe denne. Nogen erfaringer med den?
  2. Hvordan beskytter jeg mig selv bedst, når jeg skal ind i lejligheden og åbne vinduer efter den har kørt? Jeg ved, at den er meget skadelig for lungerne.

Mange tak!
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du har fjernet al tapet og meget af loftsmalingen, er der næsten kun gulvet tilbage. Hvis du vil have lugten helt væk, skal du fjerne tjæren og nikotinen. Enten som du har gjort ved væggene eller ved kraftig vask.

Hvis du bruger en ozon-maskine til delvis at fjerne lugten midlertidigt, skal du lukke vinduer og døre ind til det rum hvor den kører. Vent et par timer efter at den er slukket til at gå ind i rummet. Åben alle vinduer som det første. Ozon er giftigt og har en ekstrem ubehagelig lugt. Det luger som hvis der er gnister.

Ozon er O3 og virker ved at oxidere. Det er altså cirka det samme man opnår ved at udlufte, blot er det forceret, så resultatet er hurtigere og kraftigere end almindelig udluftning.
Ozon O3 er et oxidationmiddel, der er ustabilt og omdannes til O2 meget hurtigt. Så det er ikke så giftigt, som det bliver antydet.
Hvis du køber en maskine, der producerer 10g/h vil du føle det som om du opholdt dig i et tordenvejr med hensyn til lugt. Jeg ved af erfaring, hvordan ozon virker på åndedrættet. Du falder ikke død om af ozonforgiftning, men det kradser i halsen.
I dit tilfælde ville jeg nøjes med at male loftet, tapetsere væggene og vaske gulvet.

fase
Hvor stor en ozonmaskine skal man kæbe til er hus?

Og skal man tage et enkelt rum ad gangen eller hele huset?

Virker det på fx parfume lugt?

Kan det skade noget på huset? Et stærkt reaktivt Stof der reagerer med alt muligt lyder ikke godt for møbler og byggematerialer osv. 
Hvad skal du bruge ozongeneratoren til. Nej den skader ikke huset. 

fase
S. Fabrin skrev den 16-07-2024 20:22:17

Hvad skal du bruge ozongeneratoren til. Nej den skader ikke huset. 

 Fjerne lugt af parfume og tidligere beboere og indetlukkethed. 

Annonce
S. Fabrin skrev den 16-07-2024 16:44:40

Ozon O3 er et oxidationmiddel, der er ustabilt og omdannes til O2 meget hurtigt. Så det er ikke så giftigt, som det bliver antydet.
Hvis du køber en maskine, der producerer 10g/h vil du føle det som om du opholdt dig i et tordenvejr med hensyn til lugt. Jeg ved af erfaring, hvordan ozon virker på åndedrættet. Du falder ikke død om af ozonforgiftning, men det kradser i halsen.
I dit tilfælde ville jeg nøjes med at male loftet, tapetsere væggene og vaske gulvet.

Tænker jeg vil købe til 5 g/h så. Der lugter stadig en del af røg, selvom jeg har fjernet al tapet og maling. Jeg bor pt ikke i lejligheden, så jeg kan give den nok med tid efter den har kørt, inden jeg går ind. Tror du ikke det er nok?

Jo, det er sikkert nok til dit brug.
Om den fjerner parfumelugt, ved jeg ikke, men prøv det.

fase
Det er rigtigt at ozon omdannes almindelig ilt efter noget tid. Men indtil det sker er ozon sundhedsskadelig. Det er også derfor at producenterne anbefaler, at man venter to timer efter at generatoren er slukket, inden at man går ind i rummet igen.

Jeg har selv en helt lille ozon-generator, der blev indkøbt til et forsøg. jeg lagde emner i en pose og pumpede den op med ozon generatoren. Jeg blev skuffet over resultatet og kan ikke anbefale at bruge penge på et sådan apparat. Emnet lugtede frisk i et stykke tid efter at jeg tog det ud, men der efter kom lugten tilbage. Den var dog mindre. Men at mine forsøg viste at ozonen havde en begrænset virkning, betyder ikke at den kan være velegnet til andre opgaver.

Jeg købte en 20.000mg/h til behandling af et rygerhjem (hus). Det har helt klart en effekt, men ikke alene. Det vigtigste er dét du har gjort: At fjerne tapet mv. Loftet skal vaskes MEGET grundigt ned. Jeg brugte ozonmaskinen første gang før rengøring. Det havde en effekt, men én gang med kluden på væggen, så var det som om, at en hinde blev fjernet og røglugten var tilbage for fuld styrke.

Så grundig rengøring først og så ozon-behandling i mange timer af flere omgange. Det er effektivt.

Du kan enten lade lejligheden stå nogle timer efter at have slukket maskinen (se vejledningen) eller holde vejret, når du går ind og åbner vinduerne. Det er ikke SÅ farligt at der sker noget ved det ... og det giver sig selv, for det er ubehageligt at indånde (selv i små doser).

Den maskine jeg købte (samme model, bare større) har elektronisk styring, så den kan sættes på et program der skyder ozon i X timer, pause i X timer osv. Det er smart.

Mvh. AllanE
Har selv gode erfaringer med at bruge en ozongenerator til røglugt efter at masseovnen trak baglæns.
Der sker intet ved beslutsomt at gå ind i rummet/lejligheden for at lufte ud for herefter at gå ud igen. Det er ophold i rummet der ikke er godt. 
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 25% rabat på maling med vores rabatkode hos Flügger.dk Koden er: LDS     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også