Hej
Det drejer sig om en Panasonic Mono Bloc Wh-Mdc09J3E5, 2 år gammel, ingen service.
For 3 måneder siden stoppede maskinen, gav H62 Flowfejl vandside.
Trykket var på 1.1 bar, fyldte lidt vand på og den kørte igen.
Sidste uge tog jeg ventil ud til påfyldning, viste sig at ventilen virker fint, men stykket bag var helt stoppet (noget af rørstadset er 24 år gammelt)
Fik sat den på igen og den lader til at virke fint.
En dag eller 2 efter stoppede den igen. Efter et video forslag rensede jeg et ret fyldt filter (nederst mellem 2 ventiler på maskinen) og den kørte igen.
Jeg åbnede lille sort skrue i øverste del på maskinen i 2 dage for at lufte ud der, og jeg kørte udluftningsprogrammet i menuen.
Nu driller den igen med H62 Flowfejl, kan slet ikke starte den.
Trykket er næsten 2 bar, filteret er tømt, jeg kan ikke se noget filter andetsteds.
Er dog nysgerrig på hvad den røde drejer er, vel nok noget rest fra gasfyr jeg ikke skal pille ved.
Har prøvet at trykke reset, og at slukke maskinen, men flowfejl dukker hurtigt op hver gang.
Gad vide jeg har fået fanget luft i den, hvis jeg bør lufte det ud, og hvor skulle jeg så gøre det?
Der er toppen af maskinen med et hvidt håndtag, jeg regner med at det er vand, og ikke kølervæske? :)
Deroppe er også en lille sort udluftningsskrue som jeg har åbnet.
Og i bunden ved filteret kan man vel også tømme alt.
Så er der indenfor, under tanken ved en blå drejeventil, men det er vist mellem hovedlinjen og før tanken, sikkert til at tømme vandtanken.
Syntes ikke at kunne se noget der ligner filtre andre steder end ude på maskinen.
Jeg tar gladelig mod al input.
Mange tak!