Har problemer med at udskifte gearolie på en plænetraktor....Hjæælp!!! ;-) (Stiga Park Pro 16)

Hejsa I dygtige folk herinde!    

Var i gang med at forsøge at lave vedligehold på forældrenes plænetraktor(Stiga Park Pro 16 hedder modellen vidst).
Og jeg har kunnet følge manualen til det hele….altså lige indtil jeg kom til gearolie udskiftning.
Da jeg fjernede bund proppen/skruen, kom der rigtig nok gear olie ud lige så stille og rolig……men niveauet i gearolie beholderen syntes ikke at ændre sig.  Og der kom da heller ikke den angivede mængde olie ud, som manualen angav.
Jeg løsnede plastik beholderen foroven og tømte den helt for olie manuelt og opdagede at der var en lille rest i bunden som var tyk og klæbrig. Og tænkte derfor at beholderen måske var stoppet til og dette var grunden til at der ikke løb olie ud.  Så fyldte nyt olie på beholderen igen, men den nye olie syntes ikke at ville forlade beholderen. Jeg prøvede at "skubbe" nyt olie ind via en oliesprøjte, men det kunne ikke lade sig gøre.

Jeg håbede så at slangen måske var stoppet, men kunne se lige igennem den, efter jeg afmonterede den.
Nu er jeg pludselig blevet bange for at der er en forstoppelse et sted inden i selve gearkassen.
Men da jeg aldrig har prøvet at skifte gearolie på den før, kan det måske stadigvæk være at det er min fremgangs metode den er gal med.
Jeg prøvede jo at følge manualen mht. at hejse bagenden op og først manuelt dreje lidt på hjulene for at få de indre tandhjul mm. til at ”suge” olien ind til sig, så at det skulle gå hurtigere med at få olie fyldt på.  Men dette syntes ikke at have en effekt.  Prøvede også at starte plæneklipperen og køre frem og tilbage med hjulene med pedalerne.
Manualen kom ikke med flere hints end dette. Billedet i manualen af gearkassen(manualen dækker 3 forskellige modeller), syntes dog heller ikke helt at passe med den som sidder på som jeg kigger på.....så måske dette er noget der snyder mig???

Senere, ved en samtale hvor emnet kom til at dreje sig om dette, nævnte en hjælpsom nabo at der måske sad et oliefilter på indgangen til gearkassen, som kunne ”snyde mig”. Dette kunne jeg dog ikke lige umiddelbart få øje på…..udefra i hvert fald. Jeg fik tørt olie af omkring indgangsstudsen til gearkassen, hvilket afslørede en etikette(se billederne). Men dette siger mig umiddelbart intet, mht. om der skulle sidde et filter længere inde i gearkassen.

Min bror nævnte at der også sad en skrue længere oppe på gearkassen, som måske skulle anvendes ved olieskiftet(men som manualen ikke nævner noget som helst om).  Jeg har indtil videre prøvet at løsne denne skrue bolt og blæst ind i hullet og konstateret at der kom luft ud for neden af ”tømme hullet”. Så de 2 skrue bolte giver altså adgang til samme rum inde i gearkassen. Batteriet er gået hen og blevet fladt, så jeg nåede ikke at afprøve om det evt. ville hjælpe at have den øverste skrue løsnet når jeg hældt ny olie på og lod traktoren køre med baghjulene(stadig med bagenden hævet selvf. så den ikke kører nogen steder).

Jeg bor desværre +100 km væk fra forældrene og hjælper derfor med opgaverne lidt i etaper og når ofte ikke så meget ad gangen. Så jeg prøver med denne tråd at forberede mig til næste gang…..og håber på der sidder nogle kloge hoveder herinde, der kan spare mig en masse tid og bøvl og besvær, ved ikke at forsøge ting som ikke hjælper eller spekulere i teorier som ikke holder!   😊

Jeg har dog overvejet, om en ”nødløsning”(hvis alt andet fejler) kunne være at hælde olien direkte i det øverste hul i gearkassen via en olie sprøjte og tvinge så meget ind som muligt og så ”krydse fingre for” at det er nok olie til at gearkassen er fyldt tilpas meget op og at den holde tæt….så der ikke opstår slidstage på de indre mekaniske dele i gearkassen.  Meeeen, det må være absolut sidste udvej, tænker jeg!  😉
Man kan se på billederne at jeg har haft det nederste del af gearkassen taget af, da jeg måtte anvende flydende gummipakning til at tætne den med igen.  Men det var spildt arbejde, da der kom absolut ingen olie ud.....og jeg så intet galt dengang jeg forsøgte dette. Men er dog ikke 100% sikker på om jeg fik tætnet godt nok, da det var mit første forsøg med den slags!   

Nå, det var vidst umiddelbart alt hvad jeg kunne finde på at fortælle af relevans i første omgang.....håber der er nogle kloge hoveder herinde!    
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Kender ikke lige den maskine, men det lyder da ret sandsynligt at olien skal direkte ind i gearkassen, og ikke i plastbeholderen som er en ekspansionsbeholder. (lige som der er på biler til kølervæske)
Der kan sidde et oliefilter, der ligner et til en bil, men det havde du jo nok spottet, der kan også side en si bag et dæksel.
Men find reservedelstegningen over hydrostat gearkassen, så burde du kunne finde ud af det.

Så er det uhyggeligt vigtigt at bruge den rigtige type  olie..

Har en Hustler zeruturn her skal der bruge 20w50 motorolie og gerne fuldsyntetisk, men jo ikke sikkert det er det samme på din.

Udluftnings proceduren på min er følgende, løft den op så hjulene er fri, aktiver den lille arm som sætter maskinen i frigear så man kan skubbe den, start motoren på ca 2500 o/m tryk pedalen langsomt til bak og retur til neutral 5-6 gange, gør så det sammen hvor du trykker pedalen langsomt helt i bund til frem også 5-6 gange.
Så sætter du den lille arm tilbage til normal drift, og gentager samme procedure med udluftning.

Vi prøver igen, i morgen --
je_ns skrev den 29-05-2024 10:51:59

Kender ikke lige den maskine, men det lyder da ret sandsynligt at olien skal direkte ind i gearkassen, og ikke i plastbeholderen som er en ekspansionsbeholder. (lige som der er på biler til kølervæske)
´´

 Hej Jens, og tak for feedbacken!   

Ifølge manualen som min far fik med til maskinen i sin tid.  Skal gearolien fyldes på via "ekspansionsbeholderen".  De forslår dog også, at midlertidig afmontere denne og påfylde olien direkte i slangen via olie spøjte og lade motoren køre....for at speede processen op. Samt at gøre som du nævner, udlufte ved at løfte hjulene op og køre lidt frem og tilbage med pedalerne.  Jeg forventede sådan set, at hjulene ikke ville køre, når olien var aftappet, da der så ville mangle et olie-tryk i gearkassen, som ville gøre det umuligt at få de indre tandhjul til at dreje rundt.....men dette skete dog aldrig. Hvilket fik mig til at spekulere på, at der må være fanget noget olie inde i gearkassen stadigvæk! Og så begyndte spekulationerne ellers derfra!  ;-)

Der står intet  i manualen om at man skal påfylde olien via andre metoder.

Der er desuden en minimum og maximum fyld linie på beholderen.....hvordan ved du om der er for lidt olie på gear systemet...eller om olien evt. lækker, hvis der evt. ikke er "gennemgang" af olie fra beholden og ned til selve gearkassen?  Dette er bare nogle af de spørgsmål jeg går med for tiden!   ;-)

Jeg har ikke umiddelbart kunne finde nogle manualer eller reservedels kataloger, hvor beskrivelsen af gearkassen passer 100%  til det jeg umiddelbart ser foran mig.  Nogle beskriver at der skal sidde en plastik prop i bunden af gearkassen, som skal tappes fra. Dette passer overhovedet ikke på denne gearkasse.

Nogle beskriver at gearkassen er delt op i 2 sektioner.  En hydrostatisk del(øverst) og en mekanisk del(den nederste). Og at man aldrig må tappe olien ud fra den mekaniske del, men kun påfylde den hydrostatiske del.

Osv. osv osv.....meget forvirrende, syntes jeg.

Derfor jeg prøver at spørge herinde!  ;-)

Jeg fandt dette reservedels katalog = https://www.bahn-larsen.dk/reservedele/kataloger/stiga/Stiga_Frontklipper_PARK_PRO_16_13-1458-22_0235.pdf
Hvor side 32 nævner et oliefilter inde i gearkassen(1139-1016-01). Men hvis jeg ikke blander noget sammen, mindes jeg også at der står at dette filter ikke er ment til at nogensinde burde behøves udskiftes.
Slog dog alligevel varenummeret op på internettet.....og det ser ud til at denne reservedel er udgået.  Så dette filter kan derfor muligvis slet ikke skaffes længere.

Jeg mindes dog ikke at se noget filter inde i gearkassen , da jeg fjernede bundkaret ifbm. at undersøge hvorfor olien ikke kom ud(helt tilbage i starten af forløbet). Men kiggede dog heller ikke specifikt efter det, må jeg indrømme.Da jeg ikke anede man brugte filtre gemt inde i gearkasser!  :-)

Men som sagt, måske filteret slet ikke har noget med min problemstilling at gøre, at påfylde nyt olie. Og derfor ikke værd at bruge meget tid på at undersøge om det skal skiftes og om man overhovedet kan købe et nyt der passer.

Men jeg kan konstatere, at der syntes at være et vakum/prop, imellem indgangen til gearkassen og den nederste del(mekaniske del) af gearkassen.  Og mit spørgsmål drejer sig jo nok egentlig om dette er tiltænkt per design....eller om der er et problem.....såsom tilstoppet gearolie filter, eller måske gammel olie som har klumpet sig sammen og lavet en forstoppelse......ELLER evt. bare at jeg gør et eller andet forkert/har fået en dårlig vejledning til hvordan gearkassen skal påfyldes på min far's udgave af denne Stiga Park Pro 16 model??   :-)


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis