Anskaffelse af L/V varmepumpe

Hejsa,
Håber på lidt hjælp her eller gode input.

Vi har i dag el-radiatorer og Genvenx anlæg til brugsvand (dog defekt), med en varmvandsbeholder.

Vi skal have anskaffet en L/V varmepumpe og har i den forbindelse været i dialog med en række installatører og har fået nogle tilbud.

Inden jeg indhentede tilbud undersøgte jeg muligheden for gennemstrømsvandvarmer, men flere firmaer (producenter OG installatører) og energirådgivere talte det ned.

Så vi har indhentet tilbud på varmepumpe med varmvandsbeholder. ​Vi har dog holdt os fra tilbud på Panasonic, da vi har hørt de ikke skulle være så gode.

Men så havde jeg besøg af en installatør ​som gik en hel anden vej. Han tilbød en Panasonic varmepumpe som sættes op med en gennemstrømsvandvarmer som har en pladevekser og derfor ​"kun" skal opvarme vandet fra 28 grader til +40 grader og derfor mente han at den ville være mere økonomisk end en varmvandsbeholder. Han ville heller ikke montere en buffertank. Han sagde han kunne sætte det op så der ville være 1,5-2 start/stop i timen, hvilket er lavt ifølge ham.
Opsætningen ville være med fokus på højt flow og lav ​temperatur.

Det har efterladt os lidt forvirret, men er meget interesserede i den løsning, da vi gerne vil undgå en ​stor varmvandsbeholder. Han virkede meget kompetent.

Hvad tænker I om sådan et setup. Og kan dette setup laves med en anden varmepumpe end Panasonic?
De fører også Daikin, men han sagde at Daikin ikke dur uden varmvandsbeholder.

Han sagde i øvrigt at de fleste firmaer taler gennemstrømsvandvarmere ned, da deres varmepumper ikke fungerer optimalt med.

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
De varmepumper jeg kender har naturligvis en udedel og så med en inde del som også indeholder varm vands beholder. Det fylder så som et køleskab indvendig og så med buffertank. Jeg mener ikke der er belæg for at sige at varm vands beholder koster mere energi energi end gennemstrømnings vandvarmer
Jeg ville gå efter det "normale" og ikke "Karl smart " løsninger. 
Det er jo i forvejen en meget stor investering for jer, da i også skal have ført rør, sat radiatorer op m.m. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Jeg har en to år gammel Panasonic luft/vand varmepumpe. Er såkaldt split-anlæg med en 180L varmvandsbeholder til brugsvand i den indvendige del. Anlægget kører rigtig godt. Det er på 7kW og opvarmer vores 70’er villa på 210m2 i grundplan + 72m2 kælder. Loftet er ekstra isoleret og halvdelen af alle døre/vinduer er udskiftet løbende inden for de sidste fem år. Vi er to voksne og tre børn i husstanden, og vores varmepumpe bruger knap 5000 kWh om året til opvarmning og varmt vand.
Jeg har ikke mange start og stop, da installatøren med vilje valgte en varmepumpe som passer til vores hus. Han sagde at det er bedst at den bare kører stille og roligt, så den fint følger med. De 5 dage om året hvor det fryser rigtig meget udenfor, da bruger den bare en el-patron til backup. Vi har endnu ikke frosset, men jeg har oplevet at el-backuppen er startet med -15 grader uden for, og sådan en elbackup kan virkeligt booste noget varme i radiatorerne.  

En nabo med samme størrelse hus har fået monteret en Panasonic Monoblok luft/vand varmepumpe på 12kW og med en gennemstrømningsvandvarmer, og den alene har brugt lidt over 6000 kWh på to år, så jeg tænker at dén må være dyr i drift. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Lyder til at der er tale om en monoblock.
Hvis man har gulvvarme så giver det fint mening at have en gennemstrømsvarmeveksler - men man kan også have en kombineret buffer tank med spiral med både gulvvarme og radiatorer.
Varmen fra L/V løber ind via en f.eks. 150 liter buffertank med spiral og varme til radiatorer/gulvvarme løber som den primære væske i buffertanken. Spiral i tanken fødes med koldt brugs vand over i en alm. EL-vandvarmer som eftervarmer op til 50-55 grader til det varme brugsvand. Et sådnt setup har ikke nogen 3-vejsventil og bruger relativt lidt til lave øgning af temperaturen af det varme brugs vand - men tænk på at det varme brugsvand måske kun udgør 5-10% af det årlige energiforbrug.
En sådan løsning kan man selv sætte op for ca. 50.000 kr - eller få en VVS'er til at gøre det for ca. 70-80.000 kr.
Wezio skrev den 20-05-2024 21:09:07

 Hej Tak for svaret.

Ved du hvorfor huset med gennemstrømningsvandvarmeren har fået monteret en næsten dobbelt så stor varmepumpe, hvis huset er af tilsvarende størrelse?

6000 kWh på to år er vel mindre end jeres 5000 kWh årligt? Eller skal det forstås som at gennemstrømningsvandvarmeren alene bruger 6000 kWh på 2 år?
Thomas_Mygind skrev den 20-05-2024 21:31:28

 Det er præcis det.

Vi er i gang med en omfattende renovering af vores hus. Vores loft er isoleret op til 400 mm isolering. Der er 300-360 mm isolering under gulve.

Vi påtænker udelukkende at køre gulvvarme.

Installatøren virker meget kompetent og jeg har talt med producenten/forhandleren af gennemstrømningsvandvarmeren og de siger (selvfølgelig vil nogen sige) at det her setup virker super godt under følgende forudsætninger:

Præmis:
Gulvvarme i hele huset så der kan være højt flow og lav temperatur
Gennemstrømningsvandvarmer som varmer vandet op fra 28-30 grader til den temperatur man ønsker (typisk 45-50 grader)
At man IKKE har cirkulationspumpe
At man kan leve med et mindre tryktab ved samtidigt bad (vi har 2 badeværelser)
At man kører det simpelt. Dvs. de fleste/største rum kalder på den samme temperatur. Altså, alle rumtermostater sættes til 40 grader (måske 16 grader i soveværelse) og så indstilles VP'en til f.eks. 28-30 grader. Altså temperaturen styres via VP'en.

Installatøren har selv dette setup og de sætter bi-måler på både VP og vandvarmeren. Hos ham siger han at gennemstrømningsvandvarmeren bruger omkring 1500 kWh årligt i en husstand med 5 personer.

Ovenstående virker meget interessant da installationen er billigere, fylder mindre og har færre driftsomkostninger end end tilsvarende løsning med varmtvandsbeholder.
Såfremt man ​kan leve med præmissen. 

​Installatøren virker som sagt meget kompetent og troværdig.

EDIT:
Udgangspunktet er en 9kW Panasonic monobloc L/V VP.

Annonce
Vi er 2 voksne + 3 teenagere og vi bruger 4000 kWh / år på vores VP. Ca. 10 % går til varmt vand men det er lavet vha. varmepumpen.
Tror 1500 kWh/år er i overkanten i dit tilfælde - med mindre i bruger meget VV.

En gennemstrømvarmeveksler kan sikkert godt virke - men du skal nok have en EL-vandvarmer så du både får lidt buffer og ikke skal have et højt strømforbrug under efteropvarmningen. Nogen sælger også en gennemløbs-EL-vandvarmer - men den kræver måske 18 kW strøm - så det kræver sin egen gruppe m.v. Tror at en EL-vand-varmer tank på f.eks. 60 liter burde være bedre.
Istedet for gennemstrømsvarmevekslen (Som kræver af varmepumpen kører mens man tapper) - så tænker jeg det er bedre at have en buffertank med spiral. Så vil det kolde brugsvand løbe inde i spiralen og komme ud med måske 35-40 grader. Om sommeren kunne man sætte VP til at have et setpunkt på 50 grader i buffertanken.
Xzebetz skrev den 21-05-2024 12:20:42

Wezio skrev den 20-05-2024 21:09:07

Jeg har en to år gammel Panasonic luft/vand varmepumpe. Er såkaldt split-anlæg med en 180L varmvandsbeholder til brugsvand i den indvendige del. Anlægget kører rigtig godt. Det er på 7kW og opvarmer vores 70’er villa på 210m2 i grundplan + 72m2 kælder. Loftet er ekstra isoleret og halvdelen af alle døre/vinduer er udskiftet løbende inden for de sidste fem år. Vi er to voksne og tre børn i husstanden, og vores varmepumpe bruger knap 5000 kWh om året til opvarmning og varmt vand.
Jeg har ikke mange start og stop, da installatøren med vilje valgte en varmepumpe som passer til vores hus. Han sagde at det er bedst at den bare kører stille og roligt, så den fint følger med. De 5 dage om året hvor det fryser rigtig meget udenfor, da bruger den bare en el-patron til backup. Vi har endnu ikke frosset, men jeg har oplevet at el-backuppen er startet med -15 grader uden for, og sådan en elbackup kan virkeligt booste noget varme i radiatorerne.  

En nabo med samme størrelse hus har fået monteret en Panasonic Monoblok luft/vand varmepumpe på 12kW og med en gennemstrømningsvandvarmer, og den alene har brugt lidt over 6000 kWh på to år, så jeg tænker at dén må være dyr i drift. 

 Hej Tak for svaret.

Ved du hvorfor huset med gennemstrømningsvandvarmeren har fået monteret en næsten dobbelt så stor varmepumpe, hvis huset er af tilsvarende størrelse?

6000 kWh på to år er vel mindre end jeres 5000 kWh årligt? Eller skal det forstås som at gennemstrømningsvandvarmeren alene bruger 6000 kWh på 2 år?

 De 6000kWh er bare for el til opvarmning af vand, så det er voldsomt. Det lyder også vildt med jeres anslåede forbrug i kWh bare til varmt vand. Vores Panasonic Split bruger i gennemsnit 1 - 1,5kWh i døgnet til opvarmning af brugsvand, så det må siges at være billigt nok.

Mht. Størrelsen på min nabos varmepumpe, så tror jeg det skyldes at installatøren bag ved ikke ved bedre. Varmepumper er blevet det vilde vesten, og folk får sat varmepumper op på 9, 12 og sågar 16kW til opvarmning af deres huse. En for stor varmepumpe får mange start/stop og bliver dyr i strømforbrug. 

Indehaver af firmaet KV Sikring. Jeg sælger og installerer tyverialarmer, videoovervågning og adgangskontrol til private og erhverv. Jeg er bl.a. forhandler af Jablotron. Se mere på www.kvsikring.dk

Trådstarter skriver "rumtermostater sættes på 40 gr. "  så behøver man naturligvis slet ikke nogen styring med rumtermostater. Det er i øvrigt en meget almindeligt styreform i nye huse. 
Når man kører med gulvvarme alene så ind justerer man flow i de forskellige kredse så det passer med den ønskede rum temperatur. Fordelerne har justering på fremløb og et lukke håndtag / hætte  på retur så kan man lukke flere rum af om sommeren så der kun er varme i bad. f.eks. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Jeg har på 3. år en Panasonic monoblock L/V varmepumpe med gennemstrømningsvandvarmer og ingen buffertank. Vi bor i et gammelt hus men vi har efterisoleret rigtigt meget. Vi har ca 30% gulvarme, resten er radiatorer. Synes vores setup fungerer rigtigt godt og har ikke oplevet nogen problemer.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis