Hej alle.
Jeg skal have klaret en del malerarbejde på udendørs træ i år, og derfor vil jeg gerne i gang så hurtigt som muligt - når vejret og fugten vel at mærke er til det. Men hvornår er den så det efter sådan en våd april?
Jeg er klar over, at man kan købe en fugtmåler, men jeg er ikke meget for at stikke huller i mit træværk. Noget af mit træ befinder sig under et halvtag og har ikke taget imod direkte regn. Kunne det være et sted at starte i weekenden, eller suger træ så meget fugt fra luften, at det ikke er forduftet efter en uges tørvejr? Der er ikke tale om nymaling, og alt, jeg skal male, er tidligere malet.
Med andre ord, er der i nogen verden en chance for, at det giver mening at starte malerarbejdet inden for denne eller den kommende uge?