Hej alle
Jeg håber, at I kan gør mig klogere på følgende. Kort om baggrunden, så er vi beboende i en ældre københavner lejlighed og jeg er pt. ved at fræse stikkontakter ind i væggen (en elektriker vil samle selve de nye kontakter). Ikke det mest komplicerede arbejde, men jeg har alligevel tre punkter.
1. Antenneudtag. I det gamle antenneudtag på væggen har jeg tilslutning til både radio og tv. Det fylder svarende til et FUGA 1,5 modul. Imidlertid bruger jeg ikke radio, reelt heller ikke tv - men det kan da blive aktuelt engang. Så jeg ville høre om der er nogle antenne udtag på markedet (gerne LK kompatibelt), som kan fås i enkelt modul? Jeg er faldet over denne her, men aner ikke om det passer til LK og vil virke https://www.avxperten.dk/antenne-slutdaase/antenneudtag-tv-han-stik-hvid-legrand.asp
2. Dataudtag: Som i tilfældet med antenneudtaget har det eksisterende udtag to udgange. I praksis har jeg kun haft ét i brug, som min router har været forbundet til. Er det muligt at nøjes med en enkelt udgang?
Findes der en stikkontakt, som magter både at håndtere data og antenne i samme?
3. Kabler trukket i murvæg. Jeg har lavet rillen i mursten (hammer og mejsel, puha). Men hvordan fæstner jeg kablet fast til murstenen. Tidligere i en trævæg har jeg brugt kabelsøm, men de vil jo næppe kunne fæstne sig i mursten. Så hvad gør man i denne sammenhæng?
Jeg håber, I kan gøre mig klogere. Mange tak :-)