Hej,
Jeg kan se at der er mange eksperter samlet herinde, så vil høre om jeg kan låne jeres vurdering omkring nogle tagplader i min datters institution.
Det er et fritidshjem (tror det er fra starten af 70erne) hvor der under tagudhænget ud mod legepladsen er nogle plader som jeg synes ligner gamle eternit plader. Men jeg er ikke sikker. Jeg er selvfølgelig bekymret om de kan indeholde asbest og om der kan være problemer i at børnene opholder sig på legepladsen. Jeg er især bekymret for et enkelt sted hvor der er skåret hul i pladen for at gennemføre et nedløbsrør. Hvis det er asbest så tænker jeg ikke det er det smarteste? Eller hvad? Det er jo nok noget der er lavet for mange år siden tænker jeg.
Jeg er lidt i tvivl om jeg skal henvende mig eller om jeg ser spøgelser her. Hvad tænker I?
Vh
Carsten