Hejsa,
Vi har købt et hus med jordvarme, hvor der løber jordvarmeslanger i hele haven. Vi har et ønske om at opføre en pergola på 18 m2 lukket på alle 4 sider, der hviler på 6 stolper i aluminium. Jeg er i tvivl om, hvordan jeg bygger fundamentet. Jeg ved af gode grunde ikke, hvor dybt jordvarmeslangerne ligger, men kan læse, at de anbefales at ligge i 70-150 cm, så det er jo ikke en stor hjælp :-)
Hvordan ville I lave fundament - jeg har set på skruefundament og ønsker en nem løsning, der samtidig sikrer, at pergolaen kan modstå vind og vejr.
Er det nødvendigt at gå dybere end eksempelvis 70cm selvom det så ikke er frostfrit?
På forhånd tusind tak for input.