Opvarmet eller opvarmet garage?

Jeg har købt et hus med en dobbeltcarport, som jeg vil ombygge til en garage til mine veteranbiler (carporten, ikke huset).
Den første problemstilling jeg beder om hjælp til, er hvorvidt det er tilstrækkeligt at lave det som en uopvarmet, isoleret garage, eller den skal opvarmes let, for at give de bedste opbevaringsforhold for de gamle biler. Jeg behøver ikke at opvarme den for at kunne arbejde der om vinteren, da jeg i forvejen har en stor opvarmet garage / værksted. Det er blot til opbevaring af nogle biler.
Bygningen er beliggende nogle hundrede meter fra havet, så der kan måske være lidt salt i luften? 
Vil det være tilstrækkeligt med 100 mm isolering i vægge og loft, uisoleret gulv og nogle udluftningsventiler, der sørger for cirkulation?
Eller skal jeg Lægge ekstra isolering i loftet, isolere gulvet, montere dampspærre og sætte en luft til luft varmepumpe op til at klare opvarmningen?
Tagbeklædningen bliver osb med tagpap, isolering, træloft. Væggene træ, vindpap, isolering, osb.

​"Gulvet" er i øjeblikket perlesten. Hvis den skal være uopvarmet vil jeg lægge fliser. Hvis opvarmet så ​udgravning og isolering.
 
Tak for gode råd 
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min første prioritet ville være et stabilt, tørt, udstøbt gulv (beton). Tag og vægge kommer derefter.

hej BWA
ville nok lave en opvarmet rum, hvis det var mine biler
har selv en omdannet garage (50 m2) som jeg har lagt gulvvarme plader i (dan-water.dk) med en 80 ltr. vandvarmer som 'varmepumpe' , det har fungeret fint og været meget økonomisk med EL (ca. 250,00/ mdr.)
håber mit indput kan bruges til noget, du er velkommen til at kontakte mig. 

Bh.....dan-49.   42315739
For opbevaring af gamle biler er det vigtigt at du ikke får problemer med fugtighed. I gamle dage sagde man, at en carport er bedre end en uopvarmet garage. Det behøves det ikke at være, men du skal passe på at du får et ordentligt klima i garagen ellers skyder du ​dig selv i foden.

Opvarmning kan løse alle problemer. Hvis du får behov for det, er det vigtig at garagen er tæt og ordenligt isoleret. Jeg vil anbefale at du får vinduer i garagen. Det vil i vinterhalvåret give solen chance for at give nogle graderes opvarmning, som vil gøre at den relative fugtighed bliver lavere inde end ude. Det vil samtidigt gøre at det er et mere behageligt rum at være i.

Det væste for dine veteraner er fugten.
Med lidt isolering undgår du frost. Og hvis de står ved stabile 4 C vil enhver konservator juble.
Lidt opvarmning (eller en affugter) kan drive fugten væk (varme sænker den relative fugt ved samme vandindhold i luften)

Derfor: Få nu det gulv fugttæt. Fliser er ikke nok. Kapillarbrydende lag og membran er en god ting.
Taget og væggene skal selvfølgelig være vandtætte.  
Direkte sol kan være for meget af det gode - lak, læder, stofbetræk lider i solskin.

En lille adsorptionsaffugter (fx. condair) vil være luksus. Men lad være med at overdrive: træ og læder har det ikke godt med at blive tørret for meget.

Termometer og Hygrometer (ikke pyntestads med målegrej) er en must-have.
Tak for gode svar.

Min største (og første) overvejelse er gulvet. Det kræver unægteligt noget mere arbejde og penge (udgravning, bortkørsel af jord) at etablere isoleret terrændæk (kapillarlag, isolering, støbning) end at lægge fliser.
Kan man i øvrigt lægge fliser på isolering (på et lag grus) i stedet for støbning af betongulv?

Som nævnt er det blot for, at bilerne kan have det godt. Jeg har 75 m2 opvarmet garage/værksted, hvor jeg kan arbejde på bilerne.

Annonce
Hvis du vil have fliser er det nok bedst blot at afskærme din carport, så vinden stadig har mulighed for at holde fugtigheden nede. At lave en garage med fri adgang fra jordens fugtighed er nok ikke sagen.

Der er bred enighed om at undgå  fugtighed er det vigtigste. Jeg er ikke enig i at at 4 grader er sagen. De materialer en bil er lavet af, kan sagtens tåle et bredt område af temperatur. Nul grader er kun en "magisk" temperatur for vand. Så hvis der ikke er våde lædersæder eller tilsvarende, er det ligegyldigt om der er 4 grader eller -4 grader. Grunden til at det er godt med lidt varme i en garage, er at det holder den relative luftfugtighed nede. Hvis garagen er frostfri, giver det mulighed for opbevaring af maling og tilsvarende.
Hvis du laver et lag med stampet stabil + tynd afretning med sand kan du godt udlægge en kraftig fugtspærre under fliser så længe de ikke er for små så trykket fordeles bredt, det kunne f.ex være dampspærrefolie i min 0,2mm tykkelse.

Hvis du begynder at lægge isolering ned er der ssv ingen anden udvej end at støbe nyt beton for at det kan holde da trykstyrken i eps ikke er god nok til at kunne bære punktlast fra biler på fliselag.

/BOFH 

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Du kan udnytte gratisvarmen fra jorden ved ikke at isolere dit gulv. Det vil være en god ide at grave ned og isolere soklen, så frost ikke går den vej. Tror du skal gå efter en tæt garage, da den relative fugtprocent udendørs ofte vil være høj.
Dampspærre og fliser som gulv er en god løsning.

Søren O
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også