Nissan juke 1,2 dig-t motorolie osv.

Min kære hustru fiser frem og tilbage til kirke om søndagen i ovenstående "skønhed".
Sidste år, da jeg skiftede olie og filter, fik den det meste af af en 5 liter dunk Castrol edge longlife 5W30.
Nu læser jeg, at der er noget der hedder fyldemængde 5,6 l og skiftemængde 4,6 l. Betyder det, at der står en liter gammel, sur olie tilbage i motoren, når man skifter? Oliefilteret sidder i et dæksel i bundkarret, så jeg kan sgu ikke lige se, hvor sådan en liter skulle forputte sig...

Endvidere har jeg læst - se f.eks. LINK - at disse motorer, som også sidder i Qashqai og nogle Renaulter m.v. har en grim tendens til at tilsode. Derfor påtænker jeg en form for servicerens i forbindelse med næste olieskift. Kan det anbefales?

Min 300k km gamle diesel Qashqai 1,5 dci fik nyt liv, sodtal på det halve af det tilladte ved syn og 10% bedre brændstoføkonomi, da den fik turen sidste år - vist nok et amerikansk produkt, min mekaniker havde på lager. Trin 1: hæld en flaske oveni den gamle olie og hold motoren i gang 30 minutter. Trin 2: påfyld ny olie med en flaske i. Trin 3: hæld en flaske i brændstoftanken. 400 kr + moms.
Samme kur til den lille turbobenziner?

Den bruger ca 1 liter olie pr. 4-5000 km - det synes jeg er i overkanten. Normalt?
Go weekend herfra.

Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja du har ret i din antagelse omkring at der kan gemme sig en del olie, og mængden derfor er lavere ved olieskift kontra første påfyldning.

Men, hvis du kører den godt varm og er tålmodig når bundprop og filter er afmonteret, er det min erfaring at man efterfølgende kan genfylde tæt på den originale mængde.

Sidst jeg lavede sådan et nummer, købte jeg den billigste olie i Harald Nyborg, som overholdt viskositeten for motorens specifikationer, og hældte denne på sammen med nyt filter.

Så kørte jeg en halv time, og skiftede olie til foretrukne mærke, og mærkevare filter.
Når du tømmer den sorte olie af, kan man også lige sprøjte WD-40 eller lignende op igennem bundproppen, samt filtergevindet.

Så kommer der mere sort olie ud, som ellers havde lagt sig i bunden som en tykkere masse.

Elektronikteknikeren
Hej Gregeren
Jeg tror, at servicerensen, jeg nævner også vil gøre underværker mht. at få mere olie ud, da olien bliver tynd som vand under rensningen. Ellers er din fremgangsmåde meget seriøs og vil helt sikkert være en gave til enhver motor, og jeg vil prøve, om jeg kan grave slam ud gennem oliefilterdækslet.

Har nogen gode/dårlige erfaringer med den nævnte 1.2 dig-t 115 motor? Når man ser på biler til salg iklædt denne maskine har de aldrig gået over 160-170 000 km. ​Hvad med olieforbruget - er det normalt for en turbobenzin af nyere årgang?

Go Påske


Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Turbobiler har altid et olieforbrug, da turboen smøres med motorolie, og denne olie bliver for forbrændt i motoren.

Min egen egen 1,2 TSI som er en VW turbo motor, bruger ca. en L pr. 10.000km.
Det dobbelte er også længe inde for skiven, jf. Instruktionsbogen.

Prøv at se hvad der står om olieforbrug i jeres instruktionsbog.

Der har også været en tendens de senere år, med at designe større tolerancer i motorerne, for at opnå mindre friktion, og dermed bedre brændstoføkonomi, men desværre med højere olieforbrug til følge.

Nissans motor kender jeg desværre ikke. 

Elektronikteknikeren
Nu dæmrer det, hvorfor fyldemængde og skiftemængde ikke er den samme... Herunder er billeder af bundkarret til en 1.2 dig-t motor. Hvem i hede hule !"#¤%& helvede designer et bundkar, der aldrig kan tømmes helt??


Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Det burde hedde en "spånbakke"!

En a mine venner har en Pegøjt, hvor tandremmen kører ned i sumpen. For sjov siger han, at han skifter tandrem og olie efter hver anden tankning. Reelt holder tandremmen ca 50-60 000 km. Derpå er den smuldret så meget, at resterne sidder i oliesien og bilen kommer med olietryksalarm, når der accelereres. Den slags design holder da mekanikere og reservedelspushere lidt mere end i live.

Jeg tænker på: I gamle dage kunne man selv skifte olie på den lokale tankstation. Der stod en oliesuger, som havde et tyndt rør, der kunne gå ned i bundkarret gennem oliepindshullet. Har ikke set sådan en i mange år, men det vil da være en bedre løsning, vil jeg tro, når man skal have det sidste "guf" med ud. Findes de endnu?


Murphy´s Lov: Alt der kan gå galt, vil gå galt, på det værst tænkelige tidspunkt.
Finagle´s Lov: Murphy was a F*cking optimist!!
Du kunne prøve at bruge en oliesuger i stedet for at tappe olien ud af bundproppen, måske du kan få mere ud på den måde?
Husk at tjekke oliestanden inden du skifter, normalt er der 1 liter mellem min. og max. på oliepinden.



Vi prøver igen, i morgen --
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis