Jeg er igang med at delvist nedlægge krybekælder og lave nyt terrændæk i køkken og entré i mit gamle hus fra 1928. Jeg skal flytte et par døråbninger i to indvendige murede vægge, og jeg mente egentligt at ihvertfald den ene væg, som står vinkelret under spærene, var bærende. Men da jeg får fjernet det gamle gulv kan jeg se at den er i væsentlig dårligere stand end jeg regnede med, så jeg tvivler på at den bærer andet end knap og nap sig selv. Den skal selvfølgelig repareres, hvilket jeg selv føler mig kapabel til at gøre, men hvilken mørtel bør jeg bruge her? Det bliver ikke synligt nede for der skal selvfølgelig flamingo og isolering på begge sider af væggen, og over terræn bliver det pudset efterfølgende.
Jeg vedhæfter et par billeder, også af andet murværk i krybekælderen.