Hej,
Jeg fjernede igår fliser i kontoret, som lidt endnu er samme rum som køkkenet. Det skal ende med at være et plant underlag, som der kan lægges vinyl klikgulv på. Selvsamme gulv skal faktisk også lægges i stuen. Der er gulvvarme i hele hytten, hvis det gør en forskel.
Jeg har ikke meget erfaring med murerarbejde og beton og har derfor 4 spørgsmål:
1. Jeg kan se i kanten langs ydermuren at betonen er porøs og revnet. Der er også et decideret hul. Hvad kan jeg fylde dette ud med? Gerne specifikke produkter, da jeg ellers er lige vidt.
2. Hvad ville i fjerne fliselimen med, inden i fortsætter med flydespartel? Jeg havde forestillet mig en vinkelsliber med alm. diamantklinge eller diamantslibeklinge, men jeg kan se det ikke er normalt at sådan en kan kobles til støvsuger, hvilket får mig til at tro at jeg leder efter det forkerte stykke værktøj.
3. Er der noget jeg skal være opmærksom på ved køb og brug af flydespartel?
4. På 2 af billederne kan i stadig se fliser, som er i køkkenet, og trægulv fra et tilstødende rum, stuen. Vinyl klikgulvet skal gerne ligge i alle 3 rum og gerne i samme niveau. Hvordan opnår jeg det? Hvis jeg fjerner bundstykket og måske en smule af trægulvet, kan jeg se niveauet af betonen under, men hvordan sikrer jeg mig at det er samme niveau over det hele og samtidig undgår at skulle fjerne alt gulvet og lægge flydespartel i hele hytten?
Jeg håber i kan hjælpe, på forhånd tusind tak!