Efterisolering af tag

Hej Forum
Lang historie kort - findes der en teknik hvor der kan blæses isolering ind i halvåbne konstruktioner? Tænker om der findes nogle poser, som kan stikkes ind i mellemrummet mellem indervægge og eksisterende isolering i taget, som derefter kan fyldes med indblæst isolering fra loftet over hanebjælkerne? Det skal naturligvis laves pr. spærfag.   

Baggrund:
Vores andelsforening, 10 opgange med lejligheder i loftetagen, er elendigt isoleret i tag og skunk.
Det er isoleringen af taget som udfordringen. Over hanebjælkerne er der isoleret af flere omgange.

Taget er tegltag, med små 15 år på bagen og ligger en dug mellem spær og lægter. Går ud fra af dugen er en form for undertag, men den er elendig spændt op, og står og flaprer meget kraftigt i blæsevejr, som i dag søndag.
Nuvel - flere beboere i taglejlighederne klager over kraftigt kuldefald fra de 45 grader skrå indervægge. De steder vi har kunnet kigget ind skunkene, har vi alle steder kunne se at noget af tagisoleringen er gledet ned, så vi tænker at de kolde skråvægge skyldes manglende isolering.

Det er oplagt at få efterisoleret - men hvordan !?!?. Ingen af beboerne er interesseret i at rive deres skråvægge ned (70'er gips sømmet på forskalling) og vi bekoster ikke stillads og åbning af tag for den slags.
Den eneste måde jeg kan forestille mig at løse det på, er ved at indblæse isolering i skråvæggen, men der er flere udfordringer ved, da der er tale om en ret åben konstruktion, som består af gips på forskalling, isoleringsbat, luft mellemrum og så det undertag. Der er åbent fra konstruktionen ned til skunken og op mod loftet over hanebjælkerne. Selvfølgelig er der isolering begge steder, men det er ikke en lukket konstruktion der bare kan blæses isolering ind i.

Bh. Luigi  / Østerbro


0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS

Flügger

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også