Udskiftning af låsekasse i gammel facadedør

Jeg skal udskifte låsekassen, da jeg skal have en forsikringsgodkendt cylinderlås isat. Jeg har derfor købt en ny, som I kan se på billede 2. Jeg forudser nogle udfordringer:

1) hullerne i dørkarmen passer ikke til Slutblikken, der følger med den nye låsekasse (der er desuden stemt træ ud der hvor den nye skulle være monteret med skruer). Kan jeg bare stemme de eksisterende huller større og tilpasse den gamle slutblik med en stiksav? eller har I andre forslag?

2) frontstykket af den nye låsekasse, der bliver synlig i dørens profil er en anelse længere end den gamle. Vil jeg kunne tage en smule af med en vinkelsliber i hver ende og så evt. bore nye huller til at skrue i døren?

3) Umiddelbart ligner det at den eksisterende håndtag- og låseposition i døren forbliver uændret med den nye kasse. men jeg har ikke prøvet at sætte den nye i, så skulle uheldet være ude ift. mismatch, hvad har I så af gode råd?

4) Der er sikkert andet jeg har overset af udfordringer, så I må meget gerne komme med råd, der ligger udenfor ovenstående.

På forhånd tak for hjælpen
Med venlig hilsen
Den nye husejer, der gerne vil lære at gøre det hele selv
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg vil anbefale at du først søger om du kan finde en låsekasse, der passer lige i eller næsten lige i.
Det er ikke specielt sjovt at flytte hul til håndtag og/eller lås op, ned, frem eller tilbage. Alt kan være forskelligt i forhold til en gammel låsekasse. Hvis du stemmer ud til nyt låseblik, skal du sikre dig at det kan spændes ordentligt fast.

Du skal dog regne med en helt anden prisklasse, hvis det er noget nyt, der passer til gammel dør.

Prøv at sammenligne din gamle låsekasse med denne måltegning på Ruko 250.
https://dk-laaseserviceshop.dk/vare/ruko-lasekasse-250/

En med samme mål fås billigere.
https://lavpris-laase.dk/laase-og-noegler/laasekasser-og-tilbehoer-til-montering/laasekasser/special-og-gamle-laasekasser/laasekasse-5250-t-erstat-245-250

Den sidste passer til ovale cylindre, ​Ruko 250 er ​til de gamle runde.

Hvis der står Rex på din nøgle er der stor sandsynlighed for at den passer.  Men tjek alle mål!


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis