Hejsa herinde
Jeg bor på 3. sal og skal igang med at etablere nyt badeværelse.
Jeg skal have støbt nyt gulv i badeværelset, og i den forbindelse er jeg blevet anbefalet at benytte fiberspartel i stedet for beton. Både for at spare på vægten, da der ellers skal ingeniørberegninger og godkendelser til, men også fordi fiberspartel er meget nemt at arbejde med. (Skal selvfølgelig nok vådrumssikre og lægge fliser efterfølgende)
Dog har jeg talt med en kammerat, som siger at fordi lejlighedsbygninger "arbejder" ret meget, så ville han ikke stole på at gulv med fiberspartel holdt i særlig mange år, uden at slå sprækker (og dermed også sprækker i vådrumsmembranen), hvilket jo kan føre til vandskade.
Hvad siger I? Nogen der har erfaring med at bruge fiberspartel i stedet for beton som gulv i badeværelse?