Hvilken lak/olie til gammelt møbel

Jeg er ved at renovere en gammel Kaare Klint børnebænk, som har været meget medtaget.
Bl.a. har det være nødvendigt med en del renoveringsarbejde på fineren. Jeg kunne derfor godt tænke mig at slutte af med at give møblet et lag nyt lak.

Jeg har en formodning om at der måske er brugt celluloselak. Men betyder det noget, hvis jeg f.eks. giver den et par lag Le Tonkinos lak? (Linoliebaseret)
Jeg kan ikke opdrive celluloselak.
Eller hvad bør jeg behandle med?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Umiddelbart er det ikke en type møbel, hvor man ville bruge celluloselak, men det kan selvfølgelig have noget at gøre med alderen. 
Jeg har selv lavet møbler og lakeret med celluloselak for over 50 år siden, og der lærte vi bl.a., at det med at bruge forskellige slags lak, var en meget dårlig ide. På daværende tidspunkt var det mest almindelige hos os, at vi brugte syrehærdende lak, og hvis man prøvede at lakere det oven i celluloselak, ville det med stor sandsynlighed give en krakeleret overflade.
Celluloselak var jo specielt at arbejde med, idet det ikke bare flød ud og blev pænt. Det gode ved det var, at man kunne reparere celluloselak, idet når man smurte et nyt lag på, så blev det gamle opløst og flød sammen med det nye.
Men ulempen var, at det efterlakering var meget uens i overfladen, hvorfor man gav det så mange gange lak, at man efterfølgende kunne trække det glat med en ziehklinge for sluttelig at slibe det med meget fint ståluld. Det gav så et noget mat udseende, hvorfor man sluttede med at give det en gang tynd voks.
På svære steder kunne man i stedet for brug af ziehklinge, slibe med sandpapir. På grund af den konstruktion dit møbel har med div. kanter og så videre, er det ikke umiddelbart et møbel som ville være nemt at behandle med celluloselak og så efterfølgende at få glattet ud med ziehklinge og sandpapir.
Allerede da jeg arbejdede med celluloselak, var det absolut ikke almindeligt, at man brugte det mere. Det var kun fordi vi stadig lavede en gammel reolserie, hvor folk stadig kunne købe ekstra til, så de kunne udbygge dem, samt at vi stadig lavede dem som helt nye.
Da vi var til svendeprøve, skulle vi bl.a. lave en lakprøve med cellulose, og ud af de 10 der var til svendeprøve, var jeg den eneste, som selv havde lavet prøven. De øvrige havde snydt, idet de havde fået nogle gamle svende på de forskellige værksteder, til at lave dem, idet de aldrig havde arbejdet med den type lak.
Jeg ville nok prøve med en lille prøve f.eks. på bagsiden at et af benene højt oppe, men under selve kassen.

Kurt B. Andersen
Jeg må erkende, at jeg slet ikke er uptodate med alt det nye, som er kommet på markedet. Der er jo kommet både olier og vokstyper, som kan nogenlunde det samme som lak, men hvordan de har det i forhold til tidligere lakerede overflader, aner jeg ikke.
Nu gør jeg ikke rigtig i det mere, men da jeg gjorde, var det typisk totalrenoveringer, som jeg lavede, hvilket betød, at jeg sleb alt det gamle lak af og startede helt forfra.
Hvis det mod forventning er celluloselak, så bør den blive opløst nærmest øjeblikkeligt, hvis du smører fortynder på.
Nu er cellulosefortynder jo et rimelig skrapt middel, så jeg tør ikke sige, hvad der vil ske, hvis du smører det på andre laktyper. Det kan måske godt give skader på disse, så det kan være lidt farligt at rode med.
Det fremgår jo umiddelbart at der er lak på dit møbel, så jeg kan ikke lige se, hvorfor du mener, at det er nødvendigt at lakere det igen. Måske kan du få noget olie eller voks, som vil kunne friske møblet op med, men der skal du lige snakke med en farvehandler.
Du skal i øvrigt nok være glad for, at du ikke har fundet noget celluloselak, for hvis der er lakeret med det i forvejen, så vil den gamle lak blive opløst, når man smører ny lak på. Det er noget der sker ret hurtigt, så det kan lade sig gøre, men det er faktisk ret svært. Gør man det forkert, vil man med stor sandsynlighed trække noget af den gamle lak af. Derudover vil det som jeg tidligere skrev, kræve en efterfølgende slibning eller behandling med ziehklinge, for igen at få overfladen gjort glat og pæn. Efter en ny lakbehandling vil den blive meget ujævn.
Men jeg ved heller ikke, hvorfor du tror, at det er celluloselak? 
Der hvor jeg var, brugte vi det kun begrænset og altid på noget, som skulle forestille at være ædeltræ (mahogni, palisander og lign).  Men jeg kan da ikke udelukke, at det også blev brugt på ovenstående type møbel, da vi aldrig har lavet noget, som umiddelbart var i den stil.

Kurt B. Andersen
Endnu en gang tak for svar. 
Mht. min formodning om celluloselak, så er det udelukkende fordi flere har sagt at det kunne det være. Men hvis det er så besværligt at arbejde med, er det næppe det der er brugt. 
Overfladen er hård, så der kan også være tale om en hærdet olie. Og jeg ville helst undgå at slibe helt ned og behandle igen.
Den ene side skal dog genbehandles da der er lavet en del restaurering her. 
Hvilken lak/olie kan jeg bruge som bliver gul med tiden, og som forhåbentlig vil matche resten?
Du skal nok snakke med en farvehandler, da jeg ikke kender meget til de nye lakker.
Mit umiddelbare gæt kunne være noget skibslak, da det plejer at give en mørkere farve allerede, når man smører det på.

Kurt B. Andersen
Annonce
Det må jeg nok prøve at gøre så 😊
Det må jeg nok prøve at gøre så 😊
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis