Hej, håber I kan vejlede og give forskellige bud på løsninger.
I forbindelse med installation af nyt køkken og nedtagning af det gamle, har vi erfaret at husets ventilationssystem og emhætte har været drevet af af den motor, som sidder i tagafkastet/skorstenen.
Vi har opdaget kondens i systemet i forbindelse med renoveringen. Og det undrer os lidt, at systemet jo egentlig kun har luftet ud når vi har haft tændt for emhætten. Det har vi ikke haft hver dag, og det betyder jo at damp fra badet osv ikke er blevet suget ud mekanisk. Der er kanaler i alle rum.
Med den nye emhætte ønsker vi separat afkast fra denne, da den har egen motor. Så kan vi også slippe for maddunste i andre rum, hvilket var lidt et problem med den gamle, centralt tilkoblede hætte.
Men hvad gør vi ift ventilationen, for tilslutter vi strøm så kører motoren 24/7 i skorstenen.
Vi ønsker en funktionel løsning men det behøver heller ikke lige koste en jetjager eller kræve for meget ombygning af rør mv.
Kan vi tilkoble noget styring ift fugt, og kan vi undgå at skulle skifte hele skorstenen, som åbenbart er inklusiv emhættemotor?