Gulvvarme - 1 kreds virker ikke

Jeg har fået lavet gulvvarme for et par måneder siden, og alt virker, på nær den første kreds som er badeværelset. Termostaten (24V trådsløst) kalder på varme, og der er forbindelse mellem master og trådløs termostat. Det kan mærkes at røret er varmt fra fremløbsmanifold og ned mod gulvet hvor der er støbt.
Som det ses på foto, har jeg fuld åbent for den kreds som ikke virker, mens de øvrige er lukket, så det indikerer at telestaten åbner og virker som den skal.
Jeg har haft telestat demonteret, og prøvet at massere stiften i pakdåsen. Ingen virkning, og jeg kan heller intet høre når jeg fjerner telestaten. 

Har forsøgt at tage de andre telestater af, og her kan jeg straks høre vandet strømmer igennem. Der er også fint varme på alle 4 øvrige kredse. 
Jeg har også forsøgt at bytte rundt på telestater fra en anden kreds, med den fra badeværelset - ingen effekt. 

Hvad pokker er der galt? 
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det typiske problem ved et nyt anlæg er at to termostater er byttet. Er der et andet rum, hvor det er for varmt på lune dage?
Jeg har lige pinget alle termostater til master, og det stemmer med manifold og de respektive slangeføringer, så ingen ombytning. 
Jeg har fundet en indreguleringsguide herinde, som jeg har prøvet følge, ud fra de forskellige slangelængder. Det har kørt sådan i et par timer, så jeg må lige se om det har hjulpet, senere i aften eller i morgen.
Synes dog at det var mærkeligt at forindstillingsventilerne kunne blive ved med at dreje rundt. 
Du skal sikre dig at rumtermostater sidder på de rigtige kredse og at der efter følger de rigtige telestater. Det er en ret hurtig kontrol. Du skruer alle rumtermostater ned på 10 grader og en enkelt op på 40 grader. 
Så ser du om det er den rigtige lampe på styring som kalder på varme ( ses med det samme ) Og derefter om det er den forventede telestat som åbner ( ses efter få minutter.) 
Så skruer du ned i dette rum og laver øvelsen i næste rum. 
Det er måske det du har gjort.
Nu ses ikke hvilke indregulerings ventiler der sidder. men er det Danfoss så skal de indstilles med fingre. 
Her er link til vejledning Og du skal kigge på side 36. LINK
Du kan nogenlunde udregne slangelængde ved at tage rum størrelse i kvm og gange med 3 Dertil lægges længden ud til manifold, (det sidste gange 2 da det er 2 slanger) 
Så kan du bruge tabellen i Danfoss vejledning. Jeg håber så du får varme i bade vær. 
Vil du derefter have indreguleringen finjusteret så kan det gøres på følgende måde.
Den fælles termostat som styrer vandtemperatur ( fremløb eller blandetemperatur er andre betegnelser)  justeres lidt ned. Alle rumtermostater justeres op på 40 grader så alle ventiler er åbne. Du justerer så på blande temperatur indtil du har passende temperatur i det største rum, hvor forud indstilling er åbnet helt. Det kan tage et par dage at ramme. 
De mindre rum som hvor det er for varmt skruer du lidt ned på forud indstilling og hvor du fryser lidt op. 
Når du efter flere dage er tilfreds kan du hæve blandetemperatur en smule og sætte rumtermostater på de ønskede 21-23 grader. Nu vil du have åbent for alle telestater i en stor del af døgnet, men med en passende lav blande temperatur. Det vil så give lune gulve det meste af tiden , og ikke så meget on / off hvor du sommetider fryser dine fødder. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis