Nyt betongulv m.m.m.

hschwartz
hschwartz
109 3230
Hej!
Jeg skal som tidligere nævnt i dette forum i gang med at renovere gulve og badeværelse i et hus fra '33.
Jeg har nu konstateret, at mit nuværende gulv består af gulvbrædder, strøer, et lag brædder med
løst ler på, herunder ca. 30-40 cm. (meget kold!) luft og selvfølgelig til sidst jord/terræn.
Jeg planlægger for vandbåren gulvvarme.
Jeg forestiller mig en konstruktion med lecanødder nederst, herpå 200 mm flamingo, herpå
jernnet med varmeslanger og til sidst 10 cm beton under svømmende gulv(lamelgulv).
Jeg er imidlertid i tvivl om det er nødvendigt at fjerne strøerne eller om man kan støbe dem ind
i beton'en.
Strøerne er (vel) fastgjort til en træbjælke, som går hele huset rundt, lissom remmen, bare forneden?
Kan jeg risikere, at det hele skrider ud, når der kommer beton på, hvis strøerne er fjernet og ikke mere
"holder det hele sammen"?
Skal jernnet-elementerne bindes sammen? Og med hvad? Og skal de fastgøres til fundamentbjælken?
Er det meget dyrere at bestille færdig beton, som hældes ind via en slange?
Skal der isoleres (Flamingo?) op ad fundament/vægge, altså mellem beton og fundament/væg - og med hvor meget?
Dampspærre - hvor, hvordan og med hvad?
Rullekork mellem beton/lamelgulv?
På forhånd tak for de kvalificerede bud på denne lille opgave!!
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Jan R.
Jan R.
1896 7500
Hvor store er disse strøer? Det lyder som en lidt sjov konstruktion. Kan ikke forestille mig, disse strøer er gennemgående under hele huset. Formentlig er de blot klodset op???

Under alle omstændigheder ville jeg nok være forsigtig med at støbe dem ind i konstruktionen, især fordi du får svært ved at armere korrekt og føre dine slanger. Mener heller ikke det er lovligt!????

Mht. betonen - afhænger af, hvor store mængder du skal have. Min erfaring er, at "gør det selv beton" kun er til mindre projekter - det er svært at blande en ens kvalitet og det er svært at blande det i et rimeligt tempo (når det er til gulvstøbning). Så hellere betale lidt ekstra. Jeg betalte f.x. knap 1000,- for en rummeter støbebeton afhentet.

Mvh.

Jan R.
hschwartz
hschwartz Trådstarter
109 3230
Hej!
Jeg ved endnu ikke hvor lange strøerne er eller om de er klodset op, men de er ca. 15 x 15 cm.
Jeg skal nok bruge mindst 5 m3 beton, så det ville skule leveres.

mvh
Henrik
njord
njord
6022 7120
Jeg vil mene at du skal have dine strøer væk.. Hvad er formålet med at bevare disse ??? Når de er væk er det jo også langt lettere at arbejde med leca, flamingo, beton, armeringsjern og varmeslanger..

Husk at lave en kant isolering af dit gulv.

Lav gerne flamingolaget i 300mm det er vist den nyeste std. for gulvvarme..

MVH Njord
Annonce
Annonce
Citat fra hschwartz

Hej!
Jeg skal som tidligere nævnt i dette forum i gang med at renovere gulve og badeværelse i et hus fra '33.
Jeg har nu konstateret, at mit nuværende gulv består af gulvbrædder, strøer, et lag brædder med
løst ler på, herunder ca. 30-40 cm. (meget kold!) luft og selvfølgelig til sidst jord/terræn.
Jeg planlægger for vandbåren gulvvarme.
Jeg forestiller mig en konstruktion med lecanødder nederst, herpå 200 mm flamingo, herpå
jernnet med varmeslanger og til sidst 10 cm beton under svømmende gulv(lamelgulv).
Jeg er imidlertid i tvivl om det er nødvendigt at fjerne strøerne eller om man kan støbe dem ind
i beton'en.
Strøerne er (vel) fastgjort til en træbjælke, som går hele huset rundt, lissom remmen, bare forneden?
Kan jeg risikere, at det hele skrider ud, når der kommer beton på, hvis strøerne er fjernet og ikke mere
"holder det hele sammen"?
Skal jernnet-elementerne bindes sammen? Og med hvad? Og skal de fastgøres til fundamentbjælken?
Er det meget dyrere at bestille færdig beton, som hældes ind via en slange?
Skal der isoleres (Flamingo?) op ad fundament/vægge, altså mellem beton og fundament/væg - og med hvor meget?
Dampspærre - hvor, hvordan og med hvad?
Rullekork mellem beton/lamelgulv?
På forhånd tak for de kvalificerede bud på denne lille opgave!!



Hej Jan
Jeg har lavet et lignende projekt fordi jeg fik svamp i mit trægulv.
Fjern strøerne, de ligger sandsynligvis på nogle kampesten eller lignende, og gør også som Njord siger, tingende nemmere senere i projektet.
Nu til dine spørgsmål:
Læg 220 mm sundolitt flamingo ovenpå dit kappilarbrydende lag af leca.
Ovenpå dette lægges der rionet med maskestørrelsen 15x15 cm, da dette gør det nemmere at lægge gulvvarmeslangerne. Rionettet lægges så der er en maske som overlapper hindanden på de stykker du klipper til.
Og jo de skal forbindes med hindanden med nogle clips til formålet.
På disse clips skal der nemlig monteres potentialeudligning. Dette gøres med dobbeltisoleret kabel af størrelsen 1x2,5 mm2. Det skal så forbindes med jordskinnen i din gruppetavle (snak med en aut. elinstallatør). Så har du også loven på din side tongue :lol: 8)
Nu til det sjove, nemlig udlægningen af slangerne. Har du et stort gulvareal er det en god ide at lægge dem så fre og returløbet ligger ved siden af hindanden. Dette gøres ved at du starter med at lægge fremledningen og kører rundt i ring indtil du når ind på midten af gulvet, så vender du slangen i en bugt og kører retur igen. Husk at lave plads til returen ved at holde en afstand på ca. 50 cm mellem fremslangerne.
Lav noget isolering opad ydervægge så varmen ikke trænger ind i muren.
Brug noget 30 mm flamingo, som er for højt ifht. færdig gulvhøjde ( skæres bare af ved gulvhøjden efter udstøbning).
Jeg ville nok bestille betonen færdig, da de laver en bedre kvalitet end man selv kan, pluds man selv kører død i det.
Dampspærre skal udlægges ovenpå det færdige beton/pudslag med en plastfolie på min 0,15mm. Lav overlapninger på det på ca 10 cm som tapes i samlingen.
Hvis du skal have parketgulv eller anden trægulv ovenpå dit færdige beton så skal du rulle en lyddæmpende skumfolie ud først (ligesom med dampspærren.
Så er der også arbejde til de næste 14 dage.....

God arbejdslyst
Hilsen Kewin, Svendborg.

Husk:
Assumptions is the mother of all fuck ups !!!
njord
njord
6022 7120
Hust at der skal laves en RADON sikring i siderne af gulvet, det er en plastfolie der støbes fast under gulvet og ligger op sammen med kantisoleringen, den skal så fuges til væggen. Men jeg kender ikke helt proceduren...

Husk også at du skal have en "dampspærre" mellem betongulv og parketgulvet, det kan være en kraftig plastdug supleret med en skumfolie, eller plader beregnet til dette. Det letteste at arbejde med er sikkert en skumfolie med indbygget dampspærre og selvklæb til sammenføjning af banerne..

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her