Hej med jer.
Jeg er en nybegynder ift. ophængning af ting på gipsvægge. Men i min lejlighed med gipsvægge ville jeg gerne have en bogkasse hængt op (se billede). Jeg kontaktede på et tidspunkt min udlejer for at høre, hvor mange lag gipsvæggene er mhb. at benytte ekspanderende gipsdybler, som foldes ud i hulrummet bag væggen. Men.. Uanset mine forsøg kunne ingen svare mig på det, og jeg stod tilbage uden at vide, om der er et eller to lag gipsplade.
Derfor valgte jeg at benytte den type gipsdybler, jeg har vedhæftet billeder af, 4 stk. med deres tilhørende 4 mm skruer. Hver af disse står til at kunne holde 8 kg, dvs. ialt 32 kg. Bogkassen er monteret med en træliste, som vist på billedet.
Jeg er siden kommet til at tænke på, om det er forkert at bruge den slags dybler til en bogkasse, og om den eventuelt kan falde ned? Jeg er som sagt begynder indenfor dette. Bør jeg evt. gøre noget, før skaden sker og hvad kan jeg i dette tilfælde gøre i stedet? Kan det gå, som det er?
PS. Har tidligere fjernet en dybel som den vist på billedet, og det virker til at hele dens længde er inde i selve væggen og ikke stikker ud på den anden side, så mit gæt er, at væggene har to lag. Men er som sagt ikke ekspert på nogen måde.
På forhånd mange tak for jeres vurdering