Hej Alle
Efter at have læst med i en masse tråde og fundet inspiration, er det nu min tur til at komme med en problemstilling. Jeg overtog et hus i April 23' med gulvvarme i alle rum pånær to værelser, hvor der forsat er radiatorer.
Jeg har gået og "leget" lidt med varmeanlæget for at lære det at kende. Én ting der har undret mig er fremløbstemp på shunten. Den varierer utrolig meget afhængig af, hvor mange kredse der er åben. Det har ikke været et problem forår/sommer/efterår, men her til vinter har jeg skruet lidt op på fremløbet. Eksempelvis hvis der er mere end 2 kredse åben, så er fremløbet på 30-35 grader (som jeg gerne vil have det). Men når én enkelt kreds er åben, så stiger fremløbet til over 40 grader, hvilket er problematisk ift. overflade temp på trægulvet. Det er som regel den største kreds, der står åben, når der kun er én kreds åben. Jeg vil jo gerne have samme fremløbstemp uanset hvor mange kredse, der står åben og kalder på varme.
Nogle bud på, hvorfor den opfører sig sådan?