Hej,
Jeg har en ~1 år ny rustfri stålvask som nærmest har holdt sig selv. Brug lidt sæbe, en blød klud, skyl med vand, så forblev den bare pæn og uden pletter (andet end hvis der direkte stod kaffe eller noget i den).
Jeg fik klokket lidt i det og ridset den ret grundigt da jeg skurede en stålpande i den, og den lavede en masse "swirl marks" ligesom når man polerer bil. Den havde stadig find snavs-resistens.
Den anden dag fik jeg så den "geniale" idé at give den en GRUNDIG afrensning, og jeg brugte en meget grov skuresvamp (sådan en der kan fjerne snavs). Først forsigtigt, og i medløb med stålets retning og under rindende vand. Jeg kunne ikke se at vasken var coated med noget, så jeg tænkte ikke det ville påvirke looket (andet end at jeg måske måtte skulle give hele vasken en tur ensartet).
Det virkede også super fint og mærkerne forsvandt og vasken blev skinnende ren!
MEN.... SPØRGSMÅLET:
Da den så tørrede, så virkede det som om den fik en masse pletter med sådan en "rug" overflade som om der var mel eller noget limet fast. Hvis jeg vaskede det fri med en almindelig opvaskebørste og rindede vand, så blev vasken HELT glat og fin igen... Men når den så "tørrer ind" bliver den møggrim med pletter og aflejringer igen.
Jeg gætter på det måske var slibestøv fordi jeg brugte en så grov svamp (den fik også lidt metal farve). At skylle den en masse og vaske grundigt med sæbe har hjulpet en del, men den pletter stadig meget hurtigt.
Har jeg virkelig ødelagt den vask? Var der en skjult "top coating"? Det er ikke en meget dyr special vask eller noget, jeg tror det er en massiv rustfri stålvask fra et byggemarked. Det ligner som sagt ikke at overfladen har ændret sig overhovedet, selv ikke med en lommelygte, andet end det "skurrede" self. er mere friskt at se på. Man kan ikke mærke riller med en negl eller forskel med fingrene, det hele er glat.
På diverse guides i DK siger de at man ALDRIG må gøre det jeg gjorde og det er vaskens død... Hvis man kigger mod udlandet siger de "Fuck it, brug sandpapir, scotch brite, whatever! Stålvaske kan tåle alt!"
Min egen mistanke er at jeg har fået lavet mikroskopiske riller og jeg skal have fat i noget som dette:
https://www.vvs-eksperten.dk/hus-og-have-rengoring-og-pleje-juvel-shining-kit-polering-til-stalvaske-686901512Eller måske bare få genetableret den vandafvisende barriere:
https://www.bauhaus.dk/mellerud-rustfrit-stal-og-krompleje-250-mlJeg har læst en masse om at stål har en oxideret barriere og det kan ruste uden osv. men jeg forstår simpelthen ikke nok om det.
Ps. Vasken er planlimet i en laminatsbordplade, så hvis vasken er død, så ryger bordpladen sikkert med. Super træls.