I erkendelse af, at vi ikke var plaget af et overdrevent rengørings-gen, fik vi for nogle år siden installeret et lokum (mærket er Duravit), der netop skulle være nemt at gøre rent. Det er det måske nok, men det er elendigt til at skylle ud, og derfor bruger vi rigtig meget vand på det. Der kommer sådan set den mængde vand, der skal, vandet gør bare ikke det, det skal. Og det kan man så stå og kigge ned i tønden på. Kan man gøre noget?