Jeg dummede mig og har lavet en skade på vores marmorfliser. Jeg har slebet den op efter bedste evne, men nu er jeg nok nødt til at slibe resten af dem for at få samme finish + slibe lidt mere for at jævne skaden helt ud.
Jeg vil helst vådslibe pga støv, men kan jeg vådslibe uden at have en maskine med fast vandtilførsel?
Jeg læser også at det skal slibes 200-400-800-1600-3000. Og slibes med meget lave omdrejninger. Excentersliber er derfor udelukket. Jeg kan ingen finde med 1500-2000 omdrejninger. Hvad kan man slibe med, som helst skal kunne køre i vand eller tilsluttes støvsuger?
Jeg har ingen reservefliser og kender ikke mærket. Så jeg er nødt til at slibe / redde dem jeg har og den jeg har skadet.
Har ikke et billede. Man kan ikke se skaden længere men jeg kan mærke en mindre fordybning der hvor jeg har slebet indtil videre (120-240-400-600 - sidste to vådslibning i hånden).