Svævende spær?

Har et hus fra '72 (tegnet af lalandia huse hvis det siger nogen noget *gyser lidt*)

Som mange huse fra den tid, så er gavlen udført således at sidste spær står på remmen ca 50 cm udover gavlmuren.
Der er så sømmet sporplader direkte på dette yderste spær.
Spærene er gitterspær samlet med sømplader.

Problemet:
Remenderne, som jo stikker nogle cm ud under spæret, er begyndt at blive bløde af fugt.
Jeg ser nødig at gavlen pludselig giver efter, og derfor søger jeg en løsning.

Muligheder:
1. Udskifte remmen, eller et stykke af den.
Denne mulighed vil jo i virkeligheden blot forlænge fristen - ikke løse det egentlige problem med at remmen er udsat for vejr og vind 
2. Fjerne remmen ved at lade det bære af de 2 eller 3 næste spær (forslag fra en tømrer jeg kort talte med)
Den løsning er jeg ret vild med, men hvordan gør jeg det?

Min umiddelbare tanke er at montere et stykke spærtræ i vinklen mellem spærfod og spærhoved og vinklen mellem spærfod og trækdiagonal og så fastgøre denne til spærfødder og spærhoved/diagonal med tagåseankre eller lignende.
Jeg forestiller mig at udstemme til spærene således at der sikres fuld kontakt (spærene er hverken lige eller nylavede)

Jeg hører meget gerne kvalificeret input til metode og meget gerne fra eksempelvis tømrere som har gjort noget tilsvarende.


/Husvant

Gør det selver i alt fra fuglehuse til renoveringer/ombygninger.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen på lds. 
Det er et velbeskrevet problem, da det findes i rigtig mange huse, også de som ikke er typehuse.
1. Metode hvis remmen ikke er helt rådnet væk
Du kan skære remmen af fra spæret og skråt ind imod huset i f.eks. 45 grader og det vil stadig kunne holde det yderste blindspær. Rem ende skal inddækkes med zink eller kobberplade så den forbliver tørt.  
2. Hvis remmen skal helt væk.
Så "hænger " man blindspær op i lægterne. Det vil sige at man lægger 3 stk kraftige galvaniserede  U jern i hver side af taget. De skal have en højde som lægterne har. Længden skal være ca. 3 m så de kan nå ind over 3 spær som er understøttet. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
Hej Erik

Tak for hurtigt svar 🙂

Jeg er bange for at remenden allerede er blevet blød helt ind under blindspæret (så lærte jeg det fagudtryk), så 1. er ikke rigtig en mulighed.

Jeg forstår ikke helt din beskrivelse af løsningen - er det som jeg selv foreslog, men med et u-jern-beslag op over det jeg kalder et stykke spærtræ og som du kalder lægte?.
Det ville giver mening for mig, men jeg er i tvivl om du mener noget andet?

Jeg er med på at man skal ind og hæfte på 3 spær.


/Husvant

Gør det selver i alt fra fuglehuse til renoveringer/ombygninger.
Jeg tror vi er enige. Blindspær hænger jo allerede i trælægterne, hvis remmen er råddent, Men det er ikke nok i længden derfor noget stærkere. 
De U jern skal ligge oven på spærene, Altså samme sted som lægter ligger. Du kan være imellem lægter hvert sted, da lægter stadig skal være der for at holde tagplader. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?

m.v.h. Erik (1/2 ekspert i mange ting)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis