Vi er i gang med en større renovering af vores hus fra 1972 og vil i den forbindelse gerne have etableret gulvvarme i stueplan.
Huset er i 3 plan, med kælder, stue og 1.sal, etageadskillelsen består af træbjælker.
Der er ikke plads til at hæve gulvet og jeg vil derfor gene lave en løsning med gulvvarme rør og varmefordelingsplader, som bygges på forskalling i bjælkelaget. (se tegning)
Jeg vil gerne genbruge de 20 mm krydsfinerplader som i dag danner gulvet over bjælkerne, og ovenpå dem kommer der et laminatgulv på 8-9 mm, så den samlede tykkelse bliver 28-29 mm.
Mit spørgsmål går på, om gulvet er for tykt, for at gulvvarmen virker som den skal?
Der er 195 mm isolering under gulvvarme installationen.
Er der eventuel nogen som har erfaring med tilsvarende løsning, som de vil dele ud af?