Input til renovering af lade - Rigtige niveau af energioptimering

Kære LDS'ere, 

Jeg er nyt medlem omend jeg igennem mange år har læst indlæg herinde (tak for mange gode råd). Jeg håber derfor nedenstående indlæg opfylder formkravene. :)

Lidt baggrund: Vi ejer en gammel mindre gård som vi bruger som sommerhus/ekstra bolig, Vi er næsten færdig med at renovere hovedhuset og den forbundne længe og er gået i gang med den fritstående lade/stald. - bygningen er oprindelig fra ca. 1953 og var vist oprindelig tiltænkt som garage, men blev efter få år omdannet til stald. Vi har ladet os fortælle at der går historier på egnen om at det var virkelig godt byggeri og i dag står den også i meget god stand. Vi har da vi overtog ejendommen lagt et nyt DS-Stål pandeplade tag på (med dropstop filt på undersideren) og er lige (i dag) færdig med at lægge nyt trægulv (30mm fyrtræsgulv på 20cm's brede) på 1.sal'en. - grundplanen er ca. 68 m2 der en fuld etage på første sal'en.  - se gerne billederne og tegningerne. - tanken er at sætte nye vinduer i overalt så de kommer til at ligne resten af ejendommen og i underetagen skal vi snart til at renovere betongulvet og giver det nok en vandbaseret epoxymaling efter vi har fået jævnet gulvet ud. 

Fremtidige brug af laden: Tanken er at laden fremadrettet skal benyttes til følgende formål; 
- Underetagen: værksted i den ene ende og kreativt område i den anden (min bedre halvdel maler og laver ler og hvad hun ellers kan finde på i samme genre) 
- Overetagensjov (poolbord, bordtennis, bob, bordfodbold mv. og evt. også et par senge til om sommeren. 

Udfordringen: Jeg er i tvivl om hvor meget og hvor lidt energi-renovering det giver mening at lave med følgende ting i betragtning: 
1) Vi bruger primært huset i sommerhalvåret 
2) Laden skal ikke stå med varme på hele året 
3) Undersiden af DS Pandepladerne er ikke just kønne så det kunne være fedt at få noget isolering/ loftbeklædning op fra et æstetisk perspektiv 
4) Det kunne være fedt at kunne varme det op også om vinteren, jeg har tænkt på at installere en brændeovn og vi har også luft til luft varmepumpe som er blevet tilovers 
5) Jeg synes tag trækonstruktionen er super fed og jeg ville være ked af hvis den blev gemt helt væk 
6) Vi vil gerne synlig mursten rundt omkring i ydervæggene for at bevare charmen. 
7) økonomi er en faktor, Jeg vil gerne undgå at bruge en formue på det. 

- så 1000 kroners spørgsmålet: - kan man lave noget isolering (tag og vægge) som giver mulighed for at kunne varme laden op (givet der også kommer nye vinduer/døre i) uden at blive ruineret og tage charmen fra bygningen? :)  

Vil være meget taknemmelig for jeres input hvis det var jer der skulle i gang med tilsvarende. 

Alt godt 
Christian 




Alt godt 
Christian
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Super flot og charmerende ejendom i har. 

Det første man skal sikre sig når man skal isolere sådan en gammel lade, er at den er vindtæt, ingen isolering kan hamle op mod at det f.eks. blæser ind af en utæt dør. Her hjælper det selvfølgelig at sætte nye vinduer i men tænk også på bundstykker i dørene, som der nok ikke har været originalt.

Jo mere isolering du kan få ind i loft og vægge, jo bedre men da du gerne vi bevare murstensvægge og spærkonstruktion synlig, sætter det jo en stor begrænsning. Hvis du kan få plads til 100 mm isolering i taget, og stadig bevare lidt synlighed af spærene, vil det selvfølgelig gøre en stor forskel i forhold til 0 mm i dag men jeg tror jeg ville overveje at lægge mere i, f.eks. 200 mm og så sætte nogle snydebjælker op, så kunne du få det bedste af begge verdner, god isolering og helt synlige bjælker. Du kunne evt. få fat i nogle gamle bjælker fra noget nedrivning og sætte dem op, de skal jo ikke holde noget særligt. 

Gulvet skal ikke brækkes op? Det ville være godt at få noget isolering ned i gulvet hvis det alligevel skal op.

Mhv. varme ville jeg helt sikkert installere en luft til luft varmepumpe så I kan have lidt varme på i løbet af vinteren, tror ikke lærreder, maling og ler har godt af frost og fugt.
Hej Perhans,

Mange tak for dine pæne ord omkring hvor hus og for dine input! :) vi er også selv super glad for det, vores lille fristed på solskinsøen! :) 

et par kommentarer / afklaringer! 

- gode input vedr. at gøre bygningen tæt, - hvilke materiale vil du foreslå at gøre det med i taget og på væggene? - på taget går jeg ud fra du tænker en "banevare/plast" undertag? praktisk er der som jeg ser det, givet at vi gerne vil holde bjælkerne synlige at der bliver mang samlinger, eller er der noget jeg misser? og hvor meget afstand ville du holde mellem lægterme som tagpladerne er skruet fast på og så undertaget? 

- jeg tror tagspærene/ bjælkerne som holder taget er ca. 15 cm tykke så man kunne måske snige 120 mm ind. i hovedhuset har vi brugt Kingspan nogle steder hvor pladsen var begrænset, det kunne man overvejer her også, så vil man ved 120mm i vel en nogenlunde isolering i taget? - det er med at lave "snyde bjælker" tror jeg bliver et stort arbejde og svært at finde så meget træ som ville passe aldersmæssigt. - jeg kan godt lide ting er hvad de giver sig ud for at være. 

- Nej vi kommer ikke til at bryde gulvet op. - dette både fra et omkostningsperspektiv og grundet hvor meget rod og slid det kommer til at give på haven og sikkert også terrassen. :/ 

Hvad ville du gøre ift. isolering i vægge? - jeg er bare lidt ked af at skulle til at lave forsatsvægge... men der er vel ikke andre muligheder hvis ikke det skal være fra ydersiden hvilket jeg heller ikke har lyst til. 

Endnu engang tak! 

Alt godt 
Christian

Alt godt 
Christian
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Hvis du isolerer mellem bjælkespærene med 100 mm Kingspan og 1 lag fibergips så har du stadig den originale tømmer konstruktion synlig. Der er rigtig meget arbejde i tilskærring af pladerne, men kan komme til at se rigtig godt ud.
Det vil være synd og skam at dække den til, og montere noget fake udenpå.

Hvis taget+hulmur isoleres, og vinduer+lemme udskiftes til noget der er tæt, kan i sagtens varme bygningen op når i skal bruge den uden det koster en formue.

Selvbygger med stort S. 
Kingspan og fibergips er en god ide og jo, det er et stort arbejde at tilpasse alle pladerne mellem spærene, men det bliver super flot. Tror ikke jeg ville bekymre mig om undertag og dampspærre skal du heller ikke montere hvis du kun opvarmer lejlighedsvis. Ved tagfoden ville jeg nok gøre en del ud af at det ikke kan blæse ind men der skal jo stadig kunne komme luft op og ventilere undersiden af taget. Hvis du ikke har hulmur så kan du ikke isolere væggene uden at skulle montere en forsatsvæg, så måske du bare skal undlade at isolere væggene. 
Hej Superdry, 

Tak for gode input! (og sorry for den sørgelig korrekturlæsning i mit forrige indlæg ;) ) 

check, 100 mm Kingspan og et lag fibergips kunne være en god løsning, men jeg er enig, arbejdet med Kingspan det er bare noget mere besværligt at arbejde med. Der er ca. 90 cm mellem spærene så der bliver også en del spild medmindre man kan leve med mange samlinger.  Hvilken afstand ville du holde mellem taglægterne og undertaget (banevaren)? og ville du også lægge en dampspærre på indersiden af isoleringen?

Jeg er sgu faktisk ikke sikker på om der er hulmur, men det er en go pointe som jeg vil undersøge.. jeg tror desværre ikke, og den øverste del af gavlen ved jeg med sikkerhed at der ikke er. - hvis der ikke er hulmur hvad ville du så foreslå?

Alt godt 
Christian





Alt godt 
Christian
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
hej Perhans, også mange tak for din kommentar! ift. undertag/dampspærre så tænkte jeg blot at dampspærre ville være en go måde at få bygningen tæt som du jo også gjorde opmærksom på. - hvordan ville du ellers gøre det? 

ift. fibergips vs. almindelig gips overvejede jeg kort om man skulle "snyde" og kun bruge et lag almindelig gips, det er jo trods alt loft og fibergipspladerne er bare så meget tungere og mere besværlig at skær i, men det kan godt være det er en dårlig ide?

ift. undertaget så var det blot for at modvirke kondens, DS stål anbefaler vidst altid undertag på deres ståltag (pandeplader) selv når det er versionen med dropstop (filt) på bagsiden. 

Alt godt 
Christian
Det er helt sikkert en god ide med et undertag, men hvordan vil du lægge undertaget på uden at pille taget af?

Enig, alm. gips er nemmere at tildanne rund om spær mm. Du kunne evt. overveje at sætte to lag alm. gips op, hvor det kun er det yderste lag hvor du gør dig umage med at få det til at passe, så går det lidt hurtigere med det første.
Fibergips skåret med en dyksav, og limet i samlingerne er efter min mening langt nemmere end 2 lag gips.
Hvis du nøjes med pladerne på 90x120 er de ikke tungere end gipsplader.

Selvbygger med stort S. 
@ Superdry - der er faktisk kun 84 cm mellem spærene så 90x120 plader fibergips kunne fungere.og spærene er trods alderen faktisk ret lige så ikke så meget fin snedkeri med justeringer, ikke noget en fuge ikke ville kunne klare! ;) - når jeg tænkte på almindlige gips så var det at "snyde" og kun bruge et lag, men jeg bliver sgu nok træt af det i længden!

@Perhans - du har ret at det bliver svært at etablere givet at tagpladerne sidder der. Det jeg havde overvejet var at sætte det på i baner som så kunne fæstnes ind i spærene - spærene bliver selvfølgelig så ikke dækket, men jeg kan ikke rigtig se anden udvej hvis ikke man vil til at pille taget af, hvilket vi ikke skal ud i! :) 

Alt godt 
Christian
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også