Vi er flyttet i et hus med gasfyr og gulvvarme i alle rum. I disse kolde dage har vi svært ved at få varme på nogle rum. Huset er renoveret i 2009 og energimærke B. Fyret regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, og aktuelt er den omkring 45 grader. I nogle rum bliver gulvet let 26-27 grader, når gulvvarmen kører, og rummet varmes fint op til 21 grader. I andre rum kan vi ikke få temperaturen på gulvene over 20-21 grader (målt med IR termometer), selvom gulvvarmen kører med fuld skrald, og temperaturen i rummet er kun 17-18 grader.
Jeg har haft telestaterne af og masseret stifterne, som kører fint. I de kolde rum er fremløbstemperaturen ca. 45 grader målt på slangerne med IR-termometer, og returtemperaturen er omkring 38 grader. Jeg begriber ikke, hvorfor gulvene ikke bliver varmere end 20-21 grader med disse temperaturer. Jeg har forsøgt at justere flowet helt op på de kolde rum, men der gør ingen forskel.
Er der nogen, der har et bud på, hvad der kan være galt?